Tolv farverige øvelserFarveleg og eksperimenter |
Interview af Kamma A. L. Madsen
Praktikant på Billedskolen i Tvillingehallen/ foråret 2020.
Anne-Mette Lichtenberg er tilbagevendende gæstelærer på Billedskolen, og har i februar-marts cirkuleret på 12 hold med 12 forskellige farveøvelser, hvor af hvert hold har taget fat i 2-3 øvelser.
I kunstneriske praksisser er det ikke altid, at man ved hvorfor man gør, som man gør. Alligevel er der noget som virker næsten hver gang, og sansen for det vellykkede kan trænes og udvikles.
Anne-Mette Lichtenberg har siden hun var 21 år undervist i design og billedkunst, og har en lang række af uddannelser og ståsteder bag sig. Hun er blevet hevet i fra forskellige kunstneriske retninger, men man fornemmer, at hun altid har haft en hvilen i sig selv og hendes naive udtryk. Og så er der farverne. Da vi snakker om farver, bliver der tænkt tilbage et øjeblik, og et smil bryder frem – ja, hvad er det egentlig der gør dem så fantastiske?…
”Puha, det er en lang historie!.. I sin tid har jeg gået på Skolen for Brugskunst, nu kendt som Designskolen. Der arbejdede jeg mest på den illustrative linje, og gik igennem hele den klassiske skoling og lærte at tegne efter model. Det med at have et personligt udtryk blev ikke vægtet særlig højt – man skulle illustrere efter en mere klassisk, naturalistisk åre. Sidenhen kom jeg til at undervise i 20 år på Designskolen og arbejdede for at gøre det anderledes.
Jeg tegnede altid ud fra hovedet – iagttog, tegnede og lavede alle mulige kreationer. Jeg fik efter uddannelsen arbejde som freelancer indenfor skolebogsillustrationer, fortegninger omkring biologi og geografi. Det var rigtig sjovt, jeg elsker at formidle igennem ord og billeder!
Så blev jeg højskolelærer og herigennem mødte jeg en elev fra USA som viste mig en ’rigtig’ kunstskole i Boston. Det blev til to år af den bedste tid – jeg blev undervist af nogle kompetente lærere og kunne også inspireres af hvordan de underviste. På en eller anden måde var det som at komme hjem, de var ligeså dejligt skøre, hvis ikke mere, som jeg selv.
Jeg havde selv stykket formidlingen sammen indtil da. I Boston var de så legende, alt var tilladt – det kunne jeg tage med hjem og sparke ind i undervisningen.
Da jeg kom hjem fra USA mødte jeg Billedskolen, dengang i Ryesgade, hvor jeg troppede op og blev vikar. Der kunne jeg mærke, at der var den samme ånd. Alt var tilladt, og jo mere fantasifuld du var til opgaverne jo bedre. Man deler sin største passion ved at tegne og ville det med kunsten – at dele det med kunsten i en undervisningssituation er meget værdifuldt.”
”Jeg tror næsten, desværre, at det er omvendt – at man glemmer sine egne projekter og at få tid til dem. Hvis man ikke selv laver noget, kan man ikke udvikle sin undervisning. Og hvis man kun har lyst til at stå i et atelier med sit eget dropper man hurtigt ud af undervisningen. På mange måder er det et ’piece of art’ at undervise i kunsten. Jeg har koblet to karrierer, og prøver at være tro over for dem begge.
Men jeg kunne aldrig have undervist så sjovt og spændende, hvis ikke jeg selv var så optaget af kunsten! Man kan blive ved med at udvikle nye måder at undervise på.”
”Svært spørgsmål. Ligesom en musiker hører lyde anderledes, ser jeg nok også farver lidt mere tydeligt. Man får i hvert fald skærpet sin sans, jeg bliver meget glad når jeg ser farver – det ville næsten være mærkeligt andet. Jeg har en kærlighed for den tegnede streg, men også farver. Langt hen af vejen er jeg jo tegner, men jeg kombinerer også tegninger og maleri i collager. Farver er bare skønne… Jeg har også en stor kærlighed til det sort-hvide udtryk, og det har opgaverne også fokuseret på – hvad det ene kan op mod det andet.”
”Hvorfor ikke blande ting? Jeg har meget lyst til at stille ting sammen på nye måder for at skabe nye veje. Tit på mine hold sætter jeg begrænsninger på ting – nu må i kun male med den her. De skal lære at administrere de mange muligheder der er.
Jeg kommer til at trække det meget hen i; hvad skal det forestille, hvad vil du fortælle, hvad er der i motiverne…
Det sjove er, at tingene (undervisningen) hele tiden udvikler sig. Og de udvikler sig faktisk også parallelt med det jeg selv laver – det er faktisk sjovt at fortælle om, for nu bliver jeg selv klar over det.
Forløberen til farveøvelserne var ’vejrudsigt for blyant’, hvor man kun måtte bruge blyanter på 10 forskellige hold sidste år. Dette her har været sjovt, for jeg har virkelig skulle tvinge mig selv til at leve op til et præmis om at lave 12 forskellige øvelser, 12 forskellige indfaldsveje til at farvelægge, kombinere farver, farver uden form, bytte rundt og ovenpå…”
”Mange af de opgaver jeg finder på, kommer ud fra en ide om noget jeg selv har lyst til at lave, mere end hvad andre kunstnere har lavet. Men jeg har nogle kunstnere som jeg er meget inspireret af. Der er Poul Klee, som jeg elsker dybt ind i benene, for han forener det abstrakte med det figurative. Det vil jeg gerne åbne op for i opgaverne.
De skal få mod og være vedholdne. Jeg lavede en øvelse, hvor børnene skulle finde skøre navne til farver – og det gik de vildt op i! Det med at blande farver og øve farveblandinger var en opgave som var helt jordnær. Jeg ville gerne have dem til at lave sjov med at blande farver på nye måder, både ud fra fantasi men også næsten helt intellektuelt at forestille sig farver ud fra navne.
Noget af det jeg nok ikke er, er teknisk, på nogen leder og kanter! Mest af alt har jeg vist dem, at alt kan lade sig gøre, og at man kan lege, at man har et lille laboratorium.
Jeg plejer tit at stoppe op og sige – ej, prøv lige at se hvor sjovt det er, vi startede med den helt samme opgave, og nu er de helt forskellige! De skal bruge hinanden til at få inspiration og de skal hugge hinandens ideer.”
”En jeg skal lave i eftermiddag, er jeg ret glad for. Den er meget figurativ, og handler om, at de skal lave en figur på et stort ark og lave striber og tern over det hele! Det var det mellemste hold, men det kunne ligeså godt have været de små. Fokus var på linjen i stedet for at male et område. Og det at skulle male ovenpå, og at stille noget sammen for materialernes skyld.
De har skulle lave outlines, farvelægge og udtone. Og for første gang har jeg arbejdet med at det ikke skulle forstille noget, men at det nærmest bare var fingermaling – vådt i vådt og bare ud over det hele!
Den mest skøre jeg fandt på hed ’I paint – you faint’. Så skulle de male med solbriller på, male som om de var en vulkan, male som en professor som aldrig havde tegnet før. Det gik de helt vildt op i!”
”Jeg har næsten aldrig undervist de helt små, og det er nogle sjove ting de finder på! De er sjove, åbne, skøre og tør så meget. Jeg har med årene jo undervist i de kreative processer, og de helt små har en tilgang til dem, ikke at overholde dem, men at have modet og tegne dejlig grimt med masser af fejl. Det bekræfter mig i mit eget billedudtryk, som er meget naivt og umiddelbart. Nogen synes næsten det er som børn ville tegne det, hvilket er et kæmpe kompliment, synes jeg.
Derudover skal jeg for guds skyld ikke kun få børnene til at tegne som mig selv, selvom eleverne altid vil være påvirket af de ting man som underviser har lavet.”
Ved at følge med på holdene under Anne-Mettes farveøvelser kan man fornemme, at kvaliteten ved tegneøvelserne ikke nødvendigvis defineres af det færdige produkt, men på processerne. Det finurlige i, at kunne skimte over de forskellige elevers tilgang til øvelserne, og blive overrasket over at kunne genkende den personlige stregs udvikling på et blomstrende stadie – eller at kunne spotte hvem der har siddet ved siden af hinanden. Farveøvelserne har skabt spas og løjer på holdene, og mens de faste lærere har fået lov til at trække sig tilbage, har Anne-Mette givet lov til kaos i orden og vådt i vådt. Eleverne har prøvet sig aktivt frem, for at lære hvordan en farveblanding eller et skørt mønster kan lykkes og skabe helhed i noget ellers abstrakt og udefinerbart.
Læs mere om Sjov Farve – 30års Jubilæumsudstilling 2020
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.