Tema – Sonja Ferlev Mancoba: ”…Kun i kraft af hinanden kan vi leve og ånde og ingen skaber alene…”
Citatet fra Sonja F.M. har været en rød tråd gennem hold 52’s(1.-3.kl.) skabende arbejde, med inspiration og fortolkning af hendes værker.
Som optakt til udstillingsbesøget talte vi på holdet om det væsentlige i, at vi alle er en del af noget større – holdet på billedskolen, skolen som sådan, andre fritidshold, den anden skole, familien, landet, nogle af os med familie i andre lande. Alle har vi ”grene” der rækker ud, og vi er ikke kun os selv.

Under besøget på udstillingen talte vi en del om de kræfter de forskellige væsner og figurer besad i kunstnerens øjne. At hun i nogle af dem, så krigere, der skulle beskytte og kæmpe for vores fællesskab. Vi indtog deres kraftfulde positurer og mærkede i kroppen hvordan styrken flød frem, som kunstneren måske oplevede det også? At hun i andre så stærke kræfter, ligesom de afrikanske masker hun var inspireret af. Vi talte om, at selvom hendes figurer ikke ligner mennesker, eller væsner vi har set, kan vi genkende dem som væsner med hver deres bestemte udtryk. Nogle beskyttende, nogle vrede, nogle indelukkede, andre åbne, nogle tomme. Eleverne fyldte siderne godt ud i skitsebøgerne under besøget på SMK.

Teknikker – tegning i bredeste forstand, med forskellige materialer: En tuschtegning på bordets plasticdug fortolkes i en 3D lerskulptur på cavaletten, tegnes derpå efter med hvidler på sort karton,(og forsvinder med et åndedrag når den er tør), laves dernæst med pølsede ler-stregs figurer, der undersøges og arbejdes med det taktile felt – hvad sker der ved udtrykket når figurens ”hud” er præget af sømmets stikken? Skitser i skitsebogen af stærke væsner omdannes til collager med streg og flade, inspireret af kunstnerens forstudier med samme, laves med maling, blæk, tekstil, perler, fjer og pinde der symboliserer de kræfter eleverne tillægger figurerne. Et fælles tegneværk med cycloper og blyanter på hvert et halvt A4 i aflangt format, i en aftegning af en del af kunstnerens opslagstavle – sort, hvid, grå – men hvilken gråtone? – hvem var hun, hende Sonja? Vi føler vi kom hende lidt nærmere igennem arbejdet!

Adspurgt hvad det bedste ved forløbet har været, blev svaret, at det har det hele! Men af forskellige grunde!
Det var skægt at lave lerfigurerne, med tanke på deres forskellige kræfter og evner. Det var sjovt og frit at lave collager, hvor billedet udviklede sig løbende og væk fra skitsen tiltider. Og det var lidt svært, men også sjovt at lave fællesbilledet, hvor arbejdet foregik med 1-1 aftegning af en puslebrik, man skulle få til at passe med de andres, både i størrelse, men også gråtoner. Her kom elevernes fine og gode håndtering og anerkendelse af hinandens forskellige evner og kompetencer til udtryk.

Vi brugte en undervisningsgang på museet, samt fem gange 1½t værkstedsarbejde på skolen. Vi har ved hver opstart talt lidt om Sonjas arbejde og efter hver arbejdsgang haft en afrunding med snak om dagens arbejde. Da holdet af forskellige årsager ikke har været fuldtallige tilstede hver gang, har nogle lavet mere end andre, men alle deltaget i forløbet som sådan.