Udstillinger på BilledskolenJule- og forårudstillinger |
Juleudstillingen kan ses på Billedskolen til og med uge 3
På www.instagram.com/billedskolen.kk.dk kan værkerne ses opdelt i hold med tilhørende tekster.
Og her er en lille smagsprøve på alle de flotte værker eleverne har lavet til udstillingen.
https://www.youtube.com/watch?v=MWQ9meSTvhI
Dette års tema på Billedskolen er portrætter og selvportrætter. Vi kalder det tema, selv om det mere er en overskrift end et egentligt tema, men det uagtet, er det altid interessant at have en ramme at arbejde indenfor, eller bryde med, alt efter hvor eleverne tager det hen i deres billedarbejde.
Til foråret er det 25 år siden at Billedskolen deltog i Kulturbyåret med en stor udstilling under overskriften Se dig selv i øjnene. Udstillingen, der også blev til en bog med selvportrætter af børn og unge fra hele Norden, viste hvordan børnene og de unge, skildrede sig selv, primært i malerier, men også i andre medier. Projektet havde, udover at arbejde med portræt og selvportræt som en klassisk opgave i faget billedkunst, til formål at give børnene og de unge mulighed for at forholde sig til deres egen identitet i billeder og i tekst og fortælle om sig selv ud fra to helt enkle spørgsmål: “Hvad er det vigtigste i dit liv”? og “Hvad drømmer du om”?
I dag vil fortællingerne og udsagnene fra nutidens børn og unge være en anden, på samme måde som medierne har udviklet sig, men interessen for at se på sig selv er ikke blevet mindre, tværtimod, vil mange sige. Selfiekulturen blomstrer og selvfortællingerne med, men samtidigt er der også stort fokus på hvordan andre kigger på een. Vi liker og kommenterer og vi poserer og manipulerer billeder. Der eksisterer en stor kultur omkring repræsentation og selvfremstilling og det gør portrættering og selvportrættering til et område, der er utroligt interessant at dykke ned i, både i en sociologisk sammenhæng, men også i en billedkunstfaglig. For hvad er det, vi kan fortælle i billeder af os selv og af andre og hvad er det vi gerne vil fortælle?
Vi glæder os til på Billedskolens Forårsudstilling 2021, at vise hvordan eleverne fra alle Billedskolens billedskolehold har arbejdet med portrætter og selvportrætter på forskellige måder og dermed bidraget med billeder der vende blikket både indad og udad, som jo er det billedkunsten til alle tider har kunnet.
Se billeder fra udstillingen her
https://www.instagram.com/billedskolen.kk.dk/
eller her facebook link
https://youtu.be/ohmb3E0hnKo
Billedskolen I Tvillingehallen fejrer i 2020 sit 30-års jubilæum. Vi var i fuld gang med planlægningen af en stor Jubilæumsudstilling som skulle have været vist i april på Københavns Rådhus. Den er desværre blevet aflyst af Rådhuset på grund at fare for smitte med corona virus.
Men nedenfor kan du se hele udstillingen virtuelt – eller så langt holdene nåede med opgaverne, inden coronaen satte alt i stå!
Temaet og udgangspunktet for Billedskolens mange hold og de fleste af billedprojekterne og billedforløbene i denne sæson har været FARVER.
Det at arbejde bevidst med farver i sit billedarbejde, åbner for så utroligt mange veje ind i billedkunstens verden og baner vej for en mangfoldighed af spændende måder at udtrykke sig på i billeder!
Farver har stor betydning for mennesker, i naturen, i videnskaben, i historien, i vores mad, i omverdenen, i kunsten, i beklædningen, i symboler, i lys og mørke, som et eget sprog, som indforståede koder, som vejviser, som signal, i trafikken, i politikken, i grafikken, i design, i boligen, i filosofi og som indgang til spiritualitet…
Farver forbinder os som et sprog vi som mennesker reagerer umiddelbart på, i hele verden , i alle kulturer. Børn reagerer næsten altid positivt på farver, jo flere farver jo bedre! Mørke farver spejler vinteren, men alle tager lyse og spraglede farver frem om sommeren. Vi styres af farver, vi styrer hinanden, vi sender farvesignaler til hinanden og kommunikerer med farver. Vi løftes op og blæses omkuld af farver. De fleste vil sige at de simpelthen elsker farver og når det komme til stykket, hvem er så egentlig bange for rød gul og blå…
Nyd de mange fantastiske værker – og læs også Kammas (kunsthis. praktikant og tidligere elev på Billedskolen) interview af Annemette Lichtenberg i forbindelse med Annemettes 12 farverige øvelser sammen med en mange af billedskolens elever i vinteren 2020.
Billedskolens forårsudstilling 2019 havde tegning som afsæt for elevernes værker. I den sammenhæng, har vi her på siden, lavet et digitalt katalog, hvor man kan læse om, hvad de enkelte hold har arbejdet med og hvordan eleverne på holdet har grebet den opgave, de har fået stillet, an.
Hvad har oplægget været – hvad har den bragt med sig af forskellige billedudtryk og hvor har det bragt eleverne hen – hvilke nye erfaringer har de tilegnet sig?
Med kataloget, som med selve udstillingen, bygges der til den samlede fortælling med Tegning som overskrift, som vi særligt i dette år, er dykket ned i på Billedskolen, ikke mindst med den store tegnekampagne, som mere end 6000 elever på de Københavnske folkeskoler, deltager i.
Over 500 gæster kom til ferniseringen af forårets store udstilling, hvor eleverne fra Billedskolens mange hold viste hvad de havde arbejdet med under det fælles tema MENNESKET.
Billedskolen boblede over af studier af menneskekroppen og det var en menneskekrop i mange detaljer og dele: Mønstret, labyrintisk og en krop i evig forandring. Cyborgs i alle afskygninger havde holdt indtog på Billedskolen og årets udstillingsplakat med Eriks flotte billede fra det digitale tegnehold, talte sit eget tydelige sprog om fremtidens menneske. Alle materialer og teknikker var i spil sammen med mere eksperimenterende fællesværker som for eksempel HJÆLP IS ( is-bil med et særdeles overraskende udbud) og FACE SHOP hvor levende billeder af ansigtsdele var proprojiceret på elevernes skulpturer. Dukkefører Harry Stoltenberg åbnede udstillingen med en lille improvisation med elevernes sære marionetdukker, bygget i fuld størrelse.
I år havde vi igen besøg af mere end 400 elever og deres familier, samt venner af huset. Der var workshop hvor man kunne lave sin egen julepynt i form af en lille æske, der kunne hænge eller stå, med plads til et juleønske eller budskab inden i.
Elever fra Musikskolens spillede flot for os og vi sange med på den nye julesang “Hvad er det der gør julen noget særligt”.
En god oplevelse med hundredevis af billeder på gulve, på vægge og lofter; tegnefilm, tegneserier, tegninger, skulpturer, fotos, grafik, maleri mm.
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.