Alle kan tegne

Under overskriften Alle kan tegne åbner Billedskolen hvert år dørene for Købehavns Tegnefestival og Masterclass for tegneinteresserede børn og unge i København.

Med Alle kan tegne Festivalen og Masterclass, sætter vi fokus på den færdighed det er at tegne, men også på de mange legende tilgange der er til udtrykke sig i tegning. Vi øver os på at tegne i fællesskab og med mange forskellige materialer.

Lørdag den 1. februar 2025 åbner vi dørene til Tegnefestivalen for børn i alderen 7-12 år og dagen efter - søndag den 2. februar, går det løs med Masterclass, som er for de unge i alderen 13-22 år.

Program og tilmelding

I januar bliver programmet for Festivalen og Masterclass offentliggjort. Fra mandag den 6. januar kan man tilmelde sig og tilmeldingen sker på Billetto.
Det koster 115 kr. at deltage i Tegnefestivalen og i Masterclass - inkl. gebyr til Billetto.
 

Spørgsmål og svar om Alle kan tegne

Vis alle

Hvem kan deltage på tegnefestivalen?

Børn og unge i alderen 7-12 år og 13-22 år som bor i Københavns kommune.

Skal man medbringe materialer?

Deltagerne skal ikke medbringe tegneredskaber m.m., Billedskolen har de materialer som skal bruges på workshoppen.

Hvad koster det at deltage på Alle kan tegne ?

Det koster 115 kr. at deltage i Tegnefestivalen og i Masterclass - inkl. gebyr til Billetto.

Hvordan fordeles pladserne?

Billetterne bliver solgt via Billetto, og det er Først til mølle. 

Hvad gør jeg hvis der er udsolgt på Billetto?

Skulle du være så uheldig, at der ikke er plads på festivalens workshops, så skriv til Billedskolen i Tvillingehallen: billedskolen@kk.dk - og kom på en venteliste.

Kan jeg få mine penge retur?

Billetterne kan desværre ikke refunderes, men giv billetten videre til en ven, hvis du ikke kan deltage alligevel. 

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at deltage?

Send en besked til billedskolen@kk.dk så vi ved at du ikke deltager. Giver du billetten videre til en ven, så må I meget gerne sende en mail med information om navn, alder, forældre navn og mobilnummer, på den der har overtaget billetten.

Er det muligt for forældre at blive på Billedskolen under Tegnefestivalen?

Vi har desværre ikke plads til at huse alle forældre, der følger børnene, men er der en særlig situation, hvor det er bedst at forældrene, er i nærheden, kan man vente indenfor. 

OBS Dørene vil blive låst under Tegnefestivalen, så hvis der er brug for at man venter indenfor, skal man blive indendørs.