Store Maledag 2021 på BilledskolenVærkstederne åbner med sjove og spændende billedforløb |
Denne gang til Store Maledag åbnede vi dørene for at Billedskolens elever kunne deltage i to spændende og meget forskellige billedforløb, enten om lørdagen, eller om søndagen i weekenden den 29. og 30. maj.
Værkstedet lørdag den 29. maj – “Paptusser”
Vi byggede kaktusser – eller rettere paptusser, for de stikkende planter blev bygget af pap! Kaktusser i alle størrelser og former, kaktusser i blomst, med lange pigge, skæve, runde, flade … kaktusser.
Kaktusser kan som regel klare sig med ganske lidt vand, men eleverne kom hjem med en kaktus – eller flere – der kunne klare sig helt uden.
Grundmaterialet var pap, et billigt og bæredygtigt materiale, som findes over alt, og samtidig et fantastisk materiale til at konstruere skulpturer og kunstneriske objekter.
Værkstedet søndag den 30. maj – ”Fra insekt til cykel”
Vi startede dagen med studietegning af insekter, biller og sommerfugle mm. Herefter malede vi en cykel med megapensler. Og så der ellers bygget cykler ud af genbrugsmaterialer, pap, papir, ståltrådsnet, ståltråd, træpinde, og perler med inspiration fra insekterne. Flotte og fantasifulde kørertøjer.
Alle elever på Billedskolen i Tvillingehallen
Lørdag den 29. maj eller søndag den 30. maj.
Billedskolen i Tvillingehallen
Husk madpakke og tøj der kan tåle en malerplet!
Læs mere om Store Maledag
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.