Sommer­værksted med Gabriel Jensens ferie­udflugter

For skoleelever i Københavns kommune

Sommer­værksted med Gabriel Jensens ferie­udflugter

For skoleelever i Københavns kommune

Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk
  • Om billed­skolen
  • Aktivi­teter
  • Kalender
  • Viden­center
  • IN ENGLISH
  • Sommer­værksted med Gabriel Jensens ferie­udflugter
Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk

Aktivi­teter   >   Sommer­værksted med Gabriel Jensens ferie­udflugter

Hvert år tilbyder Billedskolen i samarbejde med Gabriel Jensens Ferieudflugter, et spændende sommerferieværksted over 2 dage, fra kl. 9.-15.

HVOR

Billedskolen i Tvillingehallen, Staldgade 35, 1699 København V

Grønne sommerlyde - for børn i København

Gabriel Jensens Sommerværksted 2016

27 jun - 29 jun 2016

GRØNNE SOMMERLYDE

Overskriften for årets sommerværksted er “Grønne Sommerlyde”. Med udgangspunkt i sommerens lyde skal vi arbejde med figurer i 2D og male på lærred.

Der bliver rig mulighed for at nærstudere farven GRØN.

Husk at medbringe malertøj!

Læringsperspektiv:

Farvestudier, med fokus på forskellige nuancer.

Hvad er monokromt maleri?

Penselteknik.

Materialestudier (akvarel- og akrylfarve)

Undervisere: Inger Winther og Joachim von Westen

Fra studietegning til 3D og billede

Gabriel Jensens sommerværk sted 2017

26 jun - 27 jun 2017

Flyv Fugl Flyv!

Dagen startede med at børnene tegnede studier af udstoppede fugle som afsæt til at de selv skulle bygge en fugl i 3D med gipsgaze som efterfølgende blev bemalet.

Derefter tegnede børnene fuglen i s/h på megapapir og malede en en akvarel med overskriften: Hvor bor fuglen?

To herlige dage på Billedskolen med en masse dejlige og glade sommerbørn :-)

Kuglebaner

Gabriel Jensens sommerværk sted 2017

28 jun - 29 jun 2017

KUGLEBANER

Vi skal hygge og bygge kuglebaner i to dage.

Første dag bygger vi små kuglebaner, som man får med hjem.

Anden dag konstruerer vi kæmpestore kuglebaner, det kræver flere børn at betjene  – hér gælder det om samarbejde, om at koordinere i flok, så kuglen triller den rigtige vej.

Der er rig mulighed for at bruge sin fantasi, når banerne skal udtænkes, bygges og dekoreres.

Inspirationen kan være alt, mellem himmel og jord: Minigolf, forhindringsløb, Zoologisk Have (pas på, du ikke falder ned i isbjørnegrotten!), en rejse mellem stjerner og planeter, en tur i Tivoli, en Formel 1-racerbane …

Så vær klar på at bygge forhindringer, ramper, huller, bander, sandbunkere, grotter, spiraler, tuneller, vejbaner, søer, smuthuller osv., osv.

Der bliver selvfølgelig tid til at afprøve og lege med kuglebanerne.

Mønstre fra alverdens kulturer

Gabriel Jensen 2018

2 jul - 3 jul 2018
Kuglebaner

Gabriel Jensen 2018

4 jul - 5 jul 2018
Mobiler og cut out i fuld flor!

Gabriel Jensen 2019

1 jul - 2 jul 2019

Der var sommerstemning på Billedskolen, hvor temaet var mobiler og cut out i fuld flor!
Teknikken cut out (klippe ud) er inspireret af den franske billedkunstner Matisse.
Deltagerne lavede tegnestudier af insekter og planter og byggede en mobile.

Dag 1:
Tegnestudier af planter og insekter.
Ud fra tegnestudie udføres motiverne i Cut out. Der vil være billedsamtaler om farvelære, struktur mm. i løbet af dagen.

Dag 2:
Mobile konstruktion og cut out motiver af insekter og planter.
Det hele bilver samlet til en sommerlig uro.

To hyggelige dage i billedkunstens tegn!

Venlig Hilsen – Inger og Ditte

Slottet med de mange rum

Gabriel Jensen 2019

3 jul - 4 jul 2019

Sammen byggede vi et stort gennemsigtigt slot af pinde.
Slottet bestod af en masse små og store rum, sale og tårne.
Rummene skulle befolkes af vores egne tegnede helte, hjælpere, sære dyr og farlige væsner, som vi kunne flytte rundt og lade møde hinanden.
Vi satte lys på slottet og tegnede skyggebilleder på store formater.
Slottet blev bygget på små træplader, så vi hver især kunne få vores del af slottet (samt figurer og skyggebillede) med hjem.

I pauserne spillede vi bold, hyggede og legede på forpladsen.

Undervisere på workshoppen:  Simon Bukhave & Annemarie Fiig

Picasso i pap

Gabriel jensens Sommerværksted 2020

29 jun - 30 jun 2020

Inspireret af Picassos sjove keramik og projektet handlede denne workshop om at mime Picassos keramiske værker i papmaché. Børnene lavede først en skitse af hvilken figur de ville bygge og formede den dernæst i avis, tape og lim. Nogle syntes, det var sjovt at give den dyre- eller menneskelignende træk, lidt ligesom Picasso gør!

Mens figurerne tørrede, lavede vi en stor tegning af figuren med oliekridt, for at blive klar over hvordan den skulle bemales med farver.
Dagen efter kunne vi bemale figurerne og give dem liv og farver.
Som en sjov ekstra opgave lavede vi skyggebilleder af figuren på en blå eller orange baggrund. Børnene malede selv baggrunden med ecoline og tegnede dernæst figuren op vha. en projektor, for til sidst at male skyggen sort.
Da forældrene kom, stod der en flot lille udstilling af Picasso-skulpturer og skyggebillederne var hængt op bagved skulpturerne.
Alt i alt to skønne dage i Picassos tegn!

Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.

Billedskolen er også et  inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.