Spor – på Gasværkvejens SkoleEt team-up projekt |
Læs mere om Spor
Dag 1
Vi indledte med lille snak om FNs Verdensmål # 12 om bæredygtigt forbrug og spor vi mennesker sætter på kloden. Også omkring spor i forskellige betydninger f.eks. et spor man kan sætte hos et andet menneske ved måden man er på, vores natur – om den bærer spor fra mennesker i form af opdyrkede skove, marker etc. – jorden set fra luften; spor af mennesker i form af mønstre af lys fra veje og byer..osv.
Alle skulle lave en lille logbog af A4 sider som blev hullet og bundet med snor.
Derefter så vi på billeder af Tony Craggs værker; installationer af fundne genstande. Snak om det at skabe noget nyt ud af det eksisterende ved at tillægge det ny betydning ved måden man arrangerer det på.
Derefter to små opgaver: Først skulle eleverne gruppevis tømme deres skoletasker og arrangere indhold. De skulle sammen finde på et system at arrangere det efter.
Derefter skulle gruppen vælge én fra gruppen hvis silhuette skulle tegnes på stort papir på gulvet. Derefter skulle gruppen fylde silhuetten med et mønster tegnet med omrids af ting fra taskerne (tegne rundt om en bog, penalhus etc.).
Vi sluttede med at beskrive hvad vi havde lavet i logbogen.
Dag 2
Udflugt til Amager Strand. Alle seks grupper fik en stor pose med med tre små papirsposer i. I første pose skulle gruppen samle spor af mennesker i byen (På vej til stranden), I den anden pose skulle de samle spor efter mennesker på stranden og den tredje pose var til noget fra naturen.
Efter turen til stranden holdte vi ti-pause og derefter fik grupperne en opgave: Gruppen skulle lave et spor på stranden og dokumentere det.
Derefter gik vi hjem og eleverne skulle hver især skrive et par linier om dagen og opgaven i logbogen samt tegne skitse af det værk gruppen havde lavet.
Dag 3
Klassen blev delt op i 2 X 3 grupper. Den ene halvdel lavede farver af kaffe, karry, rødbede, soya, græs, og tang.
Den anden del fik opgave inde i klassen: Tag et stykke affald fra gåturen dagen før og tegn det. Tegn det igen stort på et nyt stykke papir og klip det ud. Lav et stencil tryk i logbogen og beskriv hvilken type affald og hvilket materiale det er. I fællesskab talte vi om hvordan vi i København genbruger de forskellige typer affald. (https://www.kk.dk/affaldssortering).
Vi havde en snak omkring to kunstnere der i deres kunst ser på omgivelserne på en ny måde der udfordrer den måde vi traditionelt ser på naturen på. Camilla Berner og hendes projekt på Kgs. Nytorv og Rune Bosses undersøgelser af planter og natur. Vi talte om forskellige tiltag der på utraditionel vis gavner klimaet (bioaffald og skraldebilerne i KBH samt 8-tallets grønne tag).
Vi sluttede dagen af med at gå på jagt efter flotte dæksler omkring skolen og lavede flotte tryk (Mel, tapetklister og vand).
Logbog
Dag 4
Gyotaku Fisketryk. Vi startede med at se lille film omkring teknikken. Derefter gik tre grupper igang med at trykke fisk i de hjemmelavede farver og ét tryk i ecoline.
Den anden halvdel af klassen fik til opgave at lave billeder ved at arrangere fundne ting fra turen på ark og spraye omkring med hjemmelavet maling. Derefter gik vi igang med at samle og indrette kasserne hvor grupperne samlede det de havde lavet igennem dagene.
Logbog.
Dag 5
Denne dag trykte vi den emballage eleverne havde fået til opgave at samle i løbet af ugen. Vi trykte med den hjemmelavede maling på lange papirbaner. Til sidst bar alle deres kasse ned på Billedskolen i Tvillingehallen.
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.