Et kort møde som opstart, hvor det blev aftalt hvornår det var muligt at mødes. Der blev talt om at skiftes til at tage referat og lave opsamling på det man kom frem til af ideer og beslutninger.

På første møde arbejdede man med en brainstorming hvor alle ideer var velkomne. Her blev der refereret til tidligere projekter man havde gennemført, men også til kunstprojekter der havde inspireret een og man talte også om elevernes interesser og om de forskellige faglige vinkler man kunne tænke at inddrage. En container for de mange forskellige ideer fandtes i overskriften Spor og aftryk. Hvilken retning projektet skulle have, skulle udspringe af resultaterne af et åbent værksted, hvor deltagerne kunne bringe forskellige materialer i spil od der kunne eksperimenteres med frembringelse af visuelle spor og aftryk.

De fælles arbejdsdag på Billedskolen hvor alle var samlet og afprøvede konkrete ideer og veje, – materialeundersøgelser og inspirations-billedmateriale. blev er godt fælles udgangspunkt, som man kunne vælge fra i den videre udvikling af undervisningsforløbet, som foregik mellem deltagerne i mindre grupper ude på skolerne hvor forløbet skulle afvikles.

Gasværkvejens Skole: 3. Klasse. Der blev udvalgt og  Inddraget referencer fra nogle af de kunstnere der var blevet nævnt i innovationsfasen, som arbejder med tryk, aftryk og spor. FNs klimamål blev inddraget. Og eleverne pegede på stranden, som er sted hvor man kunne indsamle spor efter mennesker.

Projektet blev kogt ned og tilrettelagt efter den omstændighed, at klassen var lidt uregerlig og et par af eleverne havde udfordringer med almindelig god opførsel og et par elever “stjal” faktisk nogle materialer undervejs.
Der var en del konflikter i klassen, men det er Mettes oplevelse blev et rigtigt fint projekt, hvor eleverne bl.a. gik op i temaet med skrald og genbrug og de var vilde med at at lave stencils og tryk, noget af det lærerne og underviserne selv havde eksperimenteret med.
Det betød meget at Lone som lærer for klassen, var så begejstret og dedikeret i forhold til projektet og i forhold til eleverne og man kunne mærke, at eleverne var vant til at blive lyttet til og taget med på råd – at deres ideer var velkomne og derfor var det ikke svært for dem at lege med de mange mulige udtryk og der var vitterligt ingen grænser for de sjove og ret fantastiske billeder de fik lavet!

Ålholm skole 4. Klasser. En velfungerende klasse med 24 børn.
I samarbejdet med Helene blev Mim gjort opmærksom på hvordan projektet skulle skæres til og minimeres, så det kunne nås og hvor lang tid eleverne kunne koncentrere sig. Mim og Helene delte klassen i to, hvilket virkede rigtigt fint.
Også her blev FNs verdensmål berørt og det var relevant for projektet og for børnene, som virker til at være ret optaget af affaldsproblematikken.
Helene havde inden dette projekt lavet et projekt om sprog i naturen, så klassen kom godt omkring temaet SPOR.
Klassen kunne være i billedkunstlokalet hele ugen, hvilket var et stort plus.
Også her blev inspiration fra forskellige kunstnere inddraget, bla. Tony Cragg.
Mim fik eleverne igang med at lave små stopmotion-produktioner og sættekasser i papkasser som kunne åbnes, som en lille udstilling i udstillingen.
Eleverne var mest begejstret for projektet, særligt  aktiviteterne ude i gården og det at samle spor. Temaet passede godt med skolens miljø-profil.

Udstillingen på Billedskolen var planlagt til at være lidt tidligere efter sommerferien, men forskellige omstændigheder gjorde at det blev på et tidspunkt, hvor det var lidt stresset. Men en god oplevelse for eleverne, som f.eks. Eleverne fra Ålholm skole, som var overraskede over hvor flot det blev som et samlet fælles udtryk.

Projektet kunne deles op i flere etaper, så der f.eks er to besøg på skolen inden man har tre sammenhængende dage til det visuelle projekt.
Det virker som om at projektets åbne form får inviteret eleverne til at turde tro på egne visuelle ideer og projektet er oplagt i forhold til at eleverne også skriver tekster der relaterer sig til deres værker både på et filosofisk grundlag men igså fordi eleverne får mulighed for at ytre sig om vedkommende emner – emner de kender og beskæftiger sig med i andre fag også.

Projektet kunne udvikles til at være en- eller todages projekt, hvor projektet “foldes ud” som to til tre papkasser som grundform, med sættekasseprincippet og indsamlings- og udstillingsmuligheder. Et Åben Skole Projekt?

Det er kendetegnende for projektet at alle der har deltaget, har kunne bruge, at alle har været med i planlægningen helt fra starten af.
Det betyder meget at man har den tid sammen til at undersøge og planlægge sammen. Man lærer hinanden godt at kende og får tillid til hinanden og til processen i den åbne form.

Det kræver tillid og mod at kaste sig selv som underviser, men også at kaste sine elever id i processer der er så inddragende. Man skal lære at arbejde med åbne processer og turde fejle og turde være mere i selv processen end orienteret omkring et færdigt resultat. Der udfordrer både de voksne og eleverne.