Partnerskabs Projekter

Workshops og events

Partnerskabs Projekter

Workshops og events

Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk
  • Om billed­skolen
  • Aktivi­teter
  • Kalender
  • Viden­center
  • IN ENGLISH
  • Partnerskabs Projekter
  • Tegneserieforløb med 5. klasse på Langelinieskolen
Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk

Aktivi­teter   >   Partnerskabs Projekter

Billedskolen indgår i mange forskellige partnerskaber og samarbejder med andre kulturinstitutioner om spændende workshops og events for børn og unge i København.

Tegneserieforløb med 5. klasse på Langelinieskolen

…

Oplevelse og erfaring med samtidskunst

Vesterbro Områdefornyelse – De Andres Sted

6 maj 2016

Billedskolen har over en periode på 5 år, haft en partnerskabsaftale med Områdefornyelse Centrale Vesterbro, Byens hegn og  3 skoler på Vesterbro;  Tove Ditlevsens skole, Oehlenslægersgades skole og Vesterbro Ny Skole.

I gennem 5 år har 7. og 8. klasser fra skolerne fået mulighed for at sætte deres præg på Metrohegnet ved Enghaveparken gennem forskellige visuelle forløb på Billedskolen og med afsæt i Street art kulturen.
Street art kulturen appellerer til de unge og giver dem mulighed for at udtrykke sig i deres eget sprog/billedunivers. Med udgangspunkt i elevernes egne ideer og tanker om hvordan det er at bo på Vesterbro og hvordan det kunne være – er det gennem årene blevet til interessante og spektakulære  udsmykningsprojekter på hegnet, til glæde og sund undren for de beboere på Vesterbro, der har oplevet værkerne.

I dette projekt fra 2016 – De Anders Sted – har 8. d. fra Vesterbro Ny Skole, 7. v. fra Oehlenschlægersgade Skole og 7. b. fra Tove Ditlevsens Skole deltaget.

Over nogle uger har unge fra Vesterbro undersøgt, observeret og skrevet tekster til udvalgte steder i hinandens skolegårde. Ideen har været at udveksle blikke og forestillinger om de andres steder gennem en fælles proces.

Et samarbejde mellem Billedskolen og Teaterbutikken

Sommerfugledalen

1 nov 2016

I løbet af efteråret 2016 har Taterbutikkens ungdomsgruppe (14-18 år ) arbejdet med afsæt i digtsamlingen Sommerfugledalen af Inger Christensen og i den forbindelse har Billedskolens hold 12, 42 og 16 bidraget med en del af scenografien til forestillingen.

Undervisere fra Billedskolen Annemarie Fiig og Mette Ussing har sammen med eleverne eksperimenteret med bla. at projicere billeder på puppe-lignende 3D overflader og lave Stopmotion animationer.

Forestillingen: “Publikum inviteres til at vandre ind i dalen – gennem døden – og ud på den anden side. Her møder vi både sommerfuglefangerne, sonnetkranseksperten, færgemanden, de to travle medarbejdere på puppe-vaskeriet, natsværmeren, den lidende poet og Inger selv.”

Fra Teaterbutikken stod Henrik Paludan og Simon Hebeltoft Hansen for undervisningen.

(Nogle af billederne er fra Forårsudstillingen 2017 på Billedskolen i Tvillingehallen, hvor  elementer af scenografien fra forestillingen blev gen-installeret).

Et samarbejde med Selskabet for Børnelitteratur, IBBY.

Iransk Workshop på Billed­skolen

29 mar 2017

Onsdag d. 29. marts havde hold 33 og  hold 36 besøg af to iranske kunstnere og børnebogsillustratorer. Ali Boozari arbejder med linoleumstryk og har modtaget en hæderspris på bogmessen i Bologna for sin fornyelse af teknikken. Hoda Hadadi arbejder med silkepapir og collage. Også hun har modtaget internationale priser for sine illustrationer. I deres workshops arbejder de sammen og kombinerer teknikkerne i billedproduktionen.

De to kunstnere havde arrangeret en workshop for eleverne, se billederne fra dagen her:

Læs mere om IBBY her:  www.ibby.dk

Projekt i forbindelse med 100-året for salget af de Dansk-Vestindiske øer

Projekt Transfer Day

31 mar 2017

Slaveri – det kunne vi aldrig finde på i dag?

Projektet blev til  i anledning af 100 året for Danmarks salg af De Vestindiske øer 2017. Unge i dag kender ikke nok til Danmarks fortid som kolonimagt og de mange historiske og kulturelle referencer, for eksempel mange bygninger i København, som peger på den del af vores fælles fortid. I foråret 2017 åbnede Københavns Rådhus dørene for en stor udstilling med bidrag fra skoler og gymnasier.

Formand for Billedskolens bestyrelse Gorm Gunnarsen var en af initiativtagerne til udstillingen.

I januar fik eleverne på billedkunstholdene  47 besøg af Gorm Gunnarsen, som er historielærer på Christianshavns Gymnasium og  medlem af Borgerrepræsentationen.

Gorm havde en række udvalgte ord med til eleverne, hver med sin specifikke reference til kolonihistorien: Kvalmebælte, snaps, tropekoloni, sukkerkniv, mundspærre, trykkefrihed, slaveavl, baobabtræ osv. Eleverne skulle på skift trække et ord fra bunken, hvorefter Gorm forklarede ordets historiske baggrund. Eleverne tog noter og lyttede til de historiske fortællinger, og efter to runder med ord var det elevernes tur til at omfortolke og viderebearbejde det historiske materiale, både visuelt og tekstmæssigt.

Opgaven var at bruge illustration, typografi og kolorit, udført som miniaturer i akvarel.

Elevernes billeder er blevet til 20 forskellige flyere med udsagn og billeder, der refererer til historiske begivenheder og begreber fra tiden, hvor Danmark havde Dansk Vestindien som koloni. Elevernes flyere bliver delt ud på udstillingen.

Eleverne havde mange samtaler og refleksioner omkring menneskesyn. Hvad kan man lære af historien? Hvad er demokrati? Gentager vi eller lærer vi noget af historien? Disse tanker mundede ud i frisen som et fælles projekt. Trekanten på frisen symboliserer forholdet mellem Vestafrika, hvor slaverne blev fanget og solgt, kolonien Dansk Vestindien med slaveriet i sukkerplantagerne – og København, hvor varerne blev handlet. Byens palæer og pakhuse vidner den dag i dag om de enorme rigdomme, der tilfaldt Danmark i kolonitiden.

Baobabtræet

Baobabtræet er symbol for de vestindiske slavers afrikanske baggrund, da baobabtræets frø oprindelig kom med slaveskibene. I Afrika såvel som på De vestindiske øer spillede baobabtræet en væsentlig mytologisk rolle, som også for den nuværende befolkning skaber en vigtig forbindelse til forhistorien.

Det samlede projekt som det præsenteres på Københavns Rådhus, er udført af elever på hold 46 og 47.

Underviser Inger Winther.

Fantastiske aktivitetsbaner med tape

Projekt Hinkerude-løbebane i DGI-byen

3 apr 2017

Hold 13 og hold 36 har sammen underviser Mim Birk tænkt, designet og udarbejdet en hel række forskellige aktivitetsbaner til DGI-byens foyer.
Banerne er lavet med farvet tape på gulvet i foyeren og kan benyttes til leg og løb og hop og sjov…

Puppet Junior Festival 2016

2 maj 2017

I foråret 2016 deltog Billedskolen i Puppet Junior Festivalen med en stop-motion-workshop for børn.

Projektet blev støttet af midler fra Åben Skole Puljen og blev til i samarbejde med Kulturhusene; Kulturanstalten, Børnekulturhuset Sokkelundlille, Kvarterhuset og Osramhuset.
Overskriften for workshoppen var venskab.
Filmene blev vist til festivalen i juni og kan nu opleves på Billedskolen.

Med inspiration fra den Islamisk Kultur 4.-5. kl.

Skrifttegn, mønstre og fortællinger

19 sep - 22 sep 2017

I efteråret 2017 inviterer Billedskolen en række skoleklasser ind på Københavns Hovedbibliotek, for sammen med eleverne at skabe en ny udsmykning til børnebiblioteket, inspireret af skrifttegn, mønstre og fortællinger hentet fra den islamiske kultur.
Som inspiration forud for workshoppen, besøger de deltagende skoleklasser Davids Samling, hvor de får en omvisning i udstillingen.

Læringsperspektiver:

  • Indblik i særlige teknikker, stilarter, hvordan de er blevet anvendt / er indgået i forskellige sammenhænge.
  • Erfaring med hvordan man kan lade sig inspirere af en anden kulturs billedudtryk og omsætte dem til sine egne versioner.
  • Eleverne vil prøve én eller flere teknikker til bearbejdelse af en flade: m huller /  m linieføring /  m farveflader. I det omfang det er muligt fletter vi arabiske ord og en arabisk fortælling ind.
Et udsmykningsprojekt til København

Når betongrise får vinger og tankerne får luft

20 sep - 12 okt 2017

Billedskolen i Tvillingehallen og Københavns Kommunes Teknik- og miljøforvaltning, er gået sammen i dette projekt, der har til formål at udsmykke og transformere de meget kedelige betonklodser (kaldet betongrise!) som er blevet stillet op forskellige steder i København, for at forhindre eventuelle terrorister i at kunne køre ind i menneskemængder, som vi desværre har set det ske senest i Spanien, London og Stockholm.

Vi har inviteret 3 skoleklasser til at deltage i et projekt på Billedskolen, hvor eleverne har fået til opgave at give deres bud på hvordan man visuelt kan skabe en fortælling, der går op i mod den realitet som disse betonklodser rundt om i byen vidner om.

Med projektet har vi ønsket at involvere eleverne i konstruktive og positive refleksioner i forhold til den virkelighed som terrortruslen afstedkommer.

Børn og unge har en masse tanker om fremtiden, som her kommer til udtryk i det offentlige rum og kan skabe genklang hos borgerne. Det handler om at skabe et visuelt budskab, hvor tolerance og fællesskab er i fokus.

Et udsmykningsprojekt for 3. klasserne på Katrinedals Skole

Matematik i billeder – Billeder i matematik -Fraktaler

8 jan - 12 jan 2018

 

Projektet var – udover at være tværfagligt – tænkt til at skabe et stort fælles billede, der skulle fungere som en (ikke permanent) udsmykning på en ca. 7 X 4 m. stor væg i skolens trappeopgang.

Udfordringen var dels størrelsen på opgaven sammenholdt med den forholdsvis korte tid (en uge) og dels arbejdsformen, hvor der skulle skabes et fælles billede uden mulighed for, at de 4 klasser kunne arbejde direkte sammen undervejs. Temaet „Fraktaler“ viste sig at være velegnet til dette.

Det endelige resultat var både en overraskelse og en stor oplevelse for de elever som var med til at skabe billedet såvel som for alle andre på skolen. Både på grund af omfanget af det fælles værk og den måde, hvorpå det har påvirket hele rummet.

Tak til Katrine Abel for engagement og godt samarbejde.

Underviser: Wojciech Laskowski

Billedskolen maler fastelavnstønder til festlig fastelavn på Nationalmuseet!

Billed­skolen på Nationalmuseet

10 feb 2018

Billederne nedenfor er fra 2017, hvor det var eleverne fra hold 23, der sammen med underviser Lise Urwald, dekorerede fastelavnstønder til Nationalmuseets fastelavnsevent.

Fastelavnstønder 2018
Et udviklingsprojekt på 3 folkeskoler

Team-up

8 apr - 12 apr 2019

Team-up er et projekt, hvor tanken er at tre undervisere fra Billedskolen går sammen med tre billedkunstlærere fra folkeskolen om, i fællesskab, at udvikle et billedprojekt for en skoleklasse, som skal afvikles ude på skolerne.

Skyggelaboratoriet Spor
Et billedprojekt på Bellahøj Skole

Pokaler og sport

1 maj - 28 jun 2019

Op til sommerferien deltog 4 7. klasser projektet Pokaler & Sport.
Bellahøj Skole  er en sportsprofilskole og har en stor samling pokaler i deres aula.

Projektet tog udgangspunkt i pokaler som fænomen:
– hvordan ser de ud ? – og hvorfor ?
Og planen var at skabe nogle store pokalbilleder, der hyldede vigtige præstationer i
og udenfor sportsverden.

Et skulpturforløb på Lergravparkens Skole

Blæsevejrfigurer

3 feb - 6 feb 2020

Projektet “Blæsevejrsfigurer” er et figurforløb, hvor vi på en enkel og overskuelig måde arbejder med den menneskelige krop.
Projektet er delt op i 6 tydelige processer:

1. Figurens skelet bygges op af 2 stk “elefanttråd”, som samles med malertape
Skelettet monteres i sokler (der er forberedt med 2 huller)

2. Figuren formes, så den bukkes i knæ, albuer, hofter mm. og stilles som man ville stå hvis man var ude i blæsevejr (man afprøver evt selv på egen krop)

3.Nu får figuren “volumen” = knogler/muskler/fedt af avispapir + malertape

4. Figurens hud og farve laves med silkepapir og tapetklister

5. Detaljer som øjne, hår, lommer mm laves af silkepapir eller andre materialer (som garn, pelsrester) + limpistol

6. Til slut tegnes figuren i en blæsevejrssituation…hvor der må digtes videre…

Figuren har fået “volumen” af avispapir og får nu hud og tøj af silkepapir:

Figuren tegnes…og nu må der digtes !

Figurerne blev udstillet på skolens bibliotek

Blæsevejrstegningerne blev udstillet mod skolegården

Et Street-art projekt i samarbejde mellem Oehlenschlægersgades Skole, Bane Danmark og Billedskolen i Tvillingehallen

Tunnel-projektet/ Er blevet aflyst pga. corona beredskab

16 mar - 20 mar 2020

Dette projekt inviterer eleverne med i et stort fælles street-art projekt. Udgangspunktet for projektet er et ønske om, at eleverne sætter deres præg på den tunnel mange af eleverne og deres forældre kører igennem til hverdag.
Gennem en intensiv dag i værkstedet, sammen med undervisere fra Billedskolen i Tvillingehallen, skaber eleverne billeder, der alle handler om, hvordan vi  bevæger os gennem byen og hvad vi måske kan opleve, når vi bevæger os igennem byen?

Forløb:

Dagen startes i klassen med et lille oplæg/billedvisning med eksempler på grafiske virkemidler og værker i byrummet. Vi taler om emnet og hvordan man kan omsætte oplevelsen af at bevæge sig rundt i byen, til et værk. Der skal idéudvikles og skitses og en tegning tegnes op på stort format. Vi arbejder med form og linje og hvert barn laver i løbet af dagen hver én papir værk med motiv på.

Værket bliver til udefra et udvalg i akryl farver sådan at værkerne kommer til at fungere som ét samlet værk.

Vi runder dagen af med at børnene én for én holder deres værk op og vi tager et billede. Billederne bliver samlet sat op på skolen.

I løbet af fredagen i uge 12 monteres alle værkerne i tunnellen.

Dagens program:

Intro

skitser- opvarmning øvelser, brainstorm

Pause

Vælg ud og tegn op stort

Mal motivet med akryl

Frokost

Klip ud og laver stickers

Hvad får børnene ud af dagen:

  • At lære om og bruge grafiske virkemidler.
  • Arbejde med idéer, udvælgelse, forenkling og rentegning.
  • Arbejde med akrylmaling og pensler.
  • At arbejde med linje og form.

Materialer:

Papir stort format, Akrylmaling (begrænset farve udvalg). Pensler, skitsepapir i A5, blyanter og viskelæder og sakse.

Oplæg:

Eksempler på forenklinger af en idé/tegning. Eksempler på hvad der virker godt når noget skal ses ude i byen i forbifarten. Lidt Street-art historik og eksempler. Hvad virker godt – hvad er sjovt og hvorfor? Eksempler på arbejdsproces.

levende billeder i stor skala

Mit kvarter på muren

9 nov - 25 nov 2020

Med udgangspunktet i kvarteret og det vi ser omkring, laver hver enkelt elev et motiv som animeres og samles i et fælles værk som projekteres op på bygningsfacader i kvartet.

Produkt: Film

https://youtu.be/T67okRuAEsY

Inspiration: William Kentridge, Michael Bielicky og Kamilla Richter og div. eksempler af paste ups og Street art.

Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.

Billedskolen er også et  inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.