…

I dette projekt samarbejder Billedskolen i Tvillingehallen med Thorvaldsens Museum med udgangspunkt i en skulptur som Thorvaldsen lavede af den unge engelske pige Jane Craufurd.  På Billedskolen har vi fået lov til at låne en kopi af busteportrættet af Jane og alle Billedskolens elever bliver inviteret til i uge 12, at lave billeder der refererer til denne buste.

Det håber vi, at der kommer mange forskellige bud på fra alle holdene, så vi senere kan udstille billederne både her på Billedskolen og på Thorvaldsen Museum.
Kopien af Jane kommer til at stå på Billedskolen resten af året, så der bliver rig lejlighed til at lave flere billedprojekter der relaterer til Jane, på holdene, når Coronaen igen tillader at vi ses og mødes på Billedskolen.
Hvis man har lyst til at smugkigge på Jane på Billedskolen, kan man i påskeferien se den udefra gennem et af vinduerne :-)

https://youtu.be/DCOEnVTrDGA

Bertel Thorvaldsen
Den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen var kun 11 år gammel da han i 1781 blev optaget på Kunstakademiet i København. Her stod han ansigt til ansigt med kunstnere og kunsten, og det formede den unge københavnerdreng og hans fremtidsdrømme.

Senere rejste han til Italien, hvor han blev en internationalt berømmet billedhugger. Noget af det første han kastede sig over som ung kunstner var portrætmodellering og han endte med at skabe mere end 160 busteportrætter af mennesker fra hans samtid. Det ene af dem forestillede den unge engelske pige Jane – og det er en gipskopi af det værk Billedskolen låner i 2021.
(Det originale marmorværk kan ses Thorvaldsens Museum i København sammen med utallige andre portrætter.)

HISTORIEN om Jane-værket og dets kopier
Når der findes flere udgaver af samme værk, udviskes grænsen mellem original og kopi. I antikken kopieredes skulpturelle værker i stor stil, og samme praksis var helt almindelig for billedhuggerne på Thorvaldsens tid. Der var salg i populære skulpturer, men også et behov for, at et værk kunne indgå i forskellige sammenhænge.

I 1818 bestilte skotske Maria Craufurd en marmorbuste af sin datter, Jane, hos Thorvaldsen i Rom. Herefter bestilte hun yderligere tolv gipskopier af den. Hvad skulle alle de kopier bruges til? Skulle de opstilles i familiens forskellige hjem, gives som gaver, eller måske placeres strategisk i forhold til potentielle bejlere? Et dusin ens portrætbuster af den samme unge kvinde vidner unægteligt om en mors ihærdige, sociale positionering af sin datter. Man kan ikke lade være med at håbe, at der også lå kærlighed og omsorg bag.

Et så stort antal kopier af en relativt ukendt person som Jane Craufurd er usædvanligt. Men masseproduktion af portrætter af magtfulde herskere, berømte tænkere eller beundrede kunstnere var udbredt i perioden. Napoleons søster, Elisa Baciocchi, bestilte f.eks. 1.200 ens portrætbuster af sin bror hos den franske billedhugger Antoine-Denis Chaudet. De skulle opstilles i officielle bygninger over hele Frankrig.

Marmorbusten af Jane blev reddet ud af familien Craufurds brændende hus i London og flyttet til deres landsted i Skotland, hvor den blev genopdaget af den danske kunsthistoriker Else Kai Sass. Sass var inspektør på Thorvaldsens Museum, og i 1952 blev busten overdraget til museet som en gave. Brandskaderne kan stadig ses i marmoret. Den originale gipsmodel stammer fra Thorvaldsens værksted og har været i museets eje siden åbningen i 1848.

Projektet med de 12 kopier af Jane
Til udstillingen Ansigt til ansigt, der blev vist i 2020, genskabte Thorvaldsens Museum tolv kopier af Jane Craufurd og udstillede dem sammen med den originale gipsmodel og marmorudgaven. Kopierne er skabt ved at scanne  marmorudgaven og 3D-printe den i resin ud fra scanningskoden. Herefter er den scannede udgave afstøbt i gips på god, gammeldags vis.
Billedskolen i Tvillingehallen låner som de første en af Jane-kopierne i marts 2020. Mens værket er på Billedskolen vil nye relationer mellem Jane og skolens elever opstå og nye fortællinger om portrætværket blive til.
De andre 11 kopier kommer ud at stå andre steder, hvor de kan inspirere og skabe nye fortællinger i ord og billeder. På den måde får hver enkelt udgaver/kopi, hver deres historie, afhængigt af hvor de placeres.

FAKTA om portrætbusten på Billedskolen
Det originale portrætværket af Jane Craufurd er modelleret af Bertel Thorvaldsen i 1818 og hugget i marmor i 1819. Gipsafstøbningen som Billedskolen låner er skabt ved at scanne det originale værk og printe det på en 3D scanner. Derefter er der lagt en form uden om den printede version og den form har man så hældt gips i – og vupti En ny Thorvaldsen kopi findes.

Billedskolen har over en periode på 5 år, haft en partnerskabsaftale med Områdefornyelse Centrale Vesterbro, Byens hegn og  3 skoler på Vesterbro;  Tove Ditlevsens skole, Oehlenslægersgades skole og Vesterbro Ny Skole.

I gennem 5 år har 7. og 8. klasser fra skolerne fået mulighed for at sætte deres præg på Metrohegnet ved Enghaveparken gennem forskellige visuelle forløb på Billedskolen og med afsæt i Street art kulturen.
Street art kulturen appellerer til de unge og giver dem mulighed for at udtrykke sig i deres eget sprog/billedunivers. Med udgangspunkt i elevernes egne ideer og tanker om hvordan det er at bo på Vesterbro og hvordan det kunne være – er det gennem årene blevet til interessante og spektakulære  udsmykningsprojekter på hegnet, til glæde og sund undren for de beboere på Vesterbro, der har oplevet værkerne.

I dette projekt fra 2016 – De Anders Sted – har 8. d. fra Vesterbro Ny Skole, 7. v. fra Oehlenschlægersgade Skole og 7. b. fra Tove Ditlevsens Skole deltaget.

Over nogle uger har unge fra Vesterbro undersøgt, observeret og skrevet tekster til udvalgte steder i hinandens skolegårde. Ideen har været at udveksle blikke og forestillinger om de andres steder gennem en fælles proces.

I løbet af efteråret 2016 har Taterbutikkens ungdomsgruppe (14-18 år ) arbejdet med afsæt i digtsamlingen Sommerfugledalen af Inger Christensen og i den forbindelse har Billedskolens hold 12, 42 og 16 bidraget med en del af scenografien til forestillingen.

Undervisere fra Billedskolen Annemarie Fiig og Mette Ussing har sammen med eleverne eksperimenteret med bla. at projicere billeder på puppe-lignende 3D overflader og lave Stopmotion animationer.

Forestillingen: “Publikum inviteres til at vandre ind i dalen – gennem døden – og ud på den anden side. Her møder vi både sommerfuglefangerne, sonnetkranseksperten, færgemanden, de to travle medarbejdere på puppe-vaskeriet, natsværmeren, den lidende poet og Inger selv.”

Fra Teaterbutikken stod Henrik Paludan og Simon Hebeltoft Hansen for undervisningen.

(Nogle af billederne er fra Forårsudstillingen 2017 på Billedskolen i Tvillingehallen, hvor  elementer af scenografien fra forestillingen blev gen-installeret).

Onsdag d. 29. marts havde hold 33 og  hold 36 besøg af to iranske kunstnere og børnebogsillustratorer. Ali Boozari arbejder med linoleumstryk og har modtaget en hæderspris på bogmessen i Bologna for sin fornyelse af teknikken. Hoda Hadadi arbejder med silkepapir og collage. Også hun har modtaget internationale priser for sine illustrationer. I deres workshops arbejder de sammen og kombinerer teknikkerne i billedproduktionen.

De to kunstnere havde arrangeret en workshop for eleverne, se billederne fra dagen her:

Læs mere om IBBY her:  www.ibby.dk

Slaveri – det kunne vi aldrig finde på i dag?

Projektet blev til  i anledning af 100 året for Danmarks salg af De Vestindiske øer 2017. Unge i dag kender ikke nok til Danmarks fortid som kolonimagt og de mange historiske og kulturelle referencer, for eksempel mange bygninger i København, som peger på den del af vores fælles fortid. I foråret 2017 åbnede Københavns Rådhus dørene for en stor udstilling med bidrag fra skoler og gymnasier.

Formand for Billedskolens bestyrelse Gorm Gunnarsen var en af initiativtagerne til udstillingen.

I januar fik eleverne på billedkunstholdene  47 besøg af Gorm Gunnarsen, som er historielærer på Christianshavns Gymnasium og  medlem af Borgerrepræsentationen.

Gorm havde en række udvalgte ord med til eleverne, hver med sin specifikke reference til kolonihistorien: Kvalmebælte, snaps, tropekoloni, sukkerkniv, mundspærre, trykkefrihed, slaveavl, baobabtræ osv. Eleverne skulle på skift trække et ord fra bunken, hvorefter Gorm forklarede ordets historiske baggrund. Eleverne tog noter og lyttede til de historiske fortællinger, og efter to runder med ord var det elevernes tur til at omfortolke og viderebearbejde det historiske materiale, både visuelt og tekstmæssigt.

Opgaven var at bruge illustration, typografi og kolorit, udført som miniaturer i akvarel.

Elevernes billeder er blevet til 20 forskellige flyere med udsagn og billeder, der refererer til historiske begivenheder og begreber fra tiden, hvor Danmark havde Dansk Vestindien som koloni. Elevernes flyere bliver delt ud på udstillingen.

Eleverne havde mange samtaler og refleksioner omkring menneskesyn. Hvad kan man lære af historien? Hvad er demokrati? Gentager vi eller lærer vi noget af historien? Disse tanker mundede ud i frisen som et fælles projekt. Trekanten på frisen symboliserer forholdet mellem Vestafrika, hvor slaverne blev fanget og solgt, kolonien Dansk Vestindien med slaveriet i sukkerplantagerne – og København, hvor varerne blev handlet. Byens palæer og pakhuse vidner den dag i dag om de enorme rigdomme, der tilfaldt Danmark i kolonitiden.

Baobabtræet

Baobabtræet er symbol for de vestindiske slavers afrikanske baggrund, da baobabtræets frø oprindelig kom med slaveskibene. I Afrika såvel som på De vestindiske øer spillede baobabtræet en væsentlig mytologisk rolle, som også for den nuværende befolkning skaber en vigtig forbindelse til forhistorien.

Det samlede projekt som det præsenteres på Københavns Rådhus, er udført af elever på hold 46 og 47.

Underviser Inger Winther.

Hold 13 og hold 36 har sammen underviser Mim Birk tænkt, designet og udarbejdet en hel række forskellige aktivitetsbaner til DGI-byens foyer.
Banerne er lavet med farvet tape på gulvet i foyeren og kan benyttes til leg og løb og hop og sjov…

I foråret 2016 deltog Billedskolen i Puppet Junior Festivalen med en stop-motion-workshop for børn.

Projektet blev støttet af midler fra Åben Skole Puljen og blev til i samarbejde med Kulturhusene; Kulturanstalten, Børnekulturhuset Sokkelundlille, Kvarterhuset og Osramhuset.
Overskriften for workshoppen var venskab.
Filmene blev vist til festivalen i juni og kan nu opleves på Billedskolen.

I efteråret 2017 inviterer Billedskolen en række skoleklasser ind på Københavns Hovedbibliotek, for sammen med eleverne at skabe en ny udsmykning til børnebiblioteket, inspireret af skrifttegn, mønstre og fortællinger hentet fra den islamiske kultur.
Som inspiration forud for workshoppen, besøger de deltagende skoleklasser Davids Samling, hvor de får en omvisning i udstillingen.

Læringsperspektiver:

• Indblik i særlige teknikker, stilarter, hvordan de er blevet anvendt / er indgået i forskellige sammenhænge.
• Erfaring med hvordan man kan lade sig inspirere af en anden kulturs billedudtryk og omsætte dem til sine egne versioner.
• Eleverne vil prøve én eller flere teknikker til bearbejdelse af en flade: m huller /  m linieføring /  m farveflader. I det omfang det er muligt fletter vi arabiske ord og en arabisk fortælling ind.

Billedskolen i Tvillingehallen og Københavns Kommunes Teknik- og miljøforvaltning, er gået sammen i dette projekt, der har til formål at udsmykke og transformere de meget kedelige betonklodser (kaldet betongrise!) som er blevet stillet op forskellige steder i København, for at forhindre eventuelle terrorister i at kunne køre ind i menneskemængder, som vi desværre har set det ske senest i Spanien, London og Stockholm.

Vi har inviteret 3 skoleklasser til at deltage i et projekt på Billedskolen, hvor eleverne har fået til opgave at give deres bud på hvordan man visuelt kan skabe en fortælling, der går op i mod den realitet som disse betonklodser rundt om i byen vidner om.

Med projektet har vi ønsket at involvere eleverne i konstruktive og positive refleksioner i forhold til den virkelighed som terrortruslen afstedkommer.

Børn og unge har en masse tanker om fremtiden, som her kommer til udtryk i det offentlige rum og kan skabe genklang hos borgerne. Det handler om at skabe et visuelt budskab, hvor tolerance og fællesskab er i fokus.

Projektet var – udover at være tværfagligt – tænkt til at skabe et stort fælles billede, der skulle fungere som en (ikke permanent) udsmykning på en ca. 7 X 4 m. stor væg i skolens trappeopgang.

Udfordringen var dels størrelsen på opgaven sammenholdt med den forholdsvis korte tid (en uge) og dels arbejdsformen, hvor der skulle skabes et fælles billede uden mulighed for, at de 4 klasser kunne arbejde direkte sammen undervejs. Temaet „Fraktaler“ viste sig at være velegnet til dette.

Det endelige resultat var både en overraskelse og en stor oplevelse for de elever som var med til at skabe billedet såvel som for alle andre på skolen. Både på grund af omfanget af det fælles værk og den måde, hvorpå det har påvirket hele rummet.

Tak til Katrine Abel for engagement og godt samarbejde.

Underviser: Wojciech Laskowski

Billederne nedenfor er fra 2017, hvor det var eleverne fra hold 23, der sammen med underviser Lise Urwald, dekorerede fastelavnstønder til Nationalmuseets fastelavnsevent.

Team-up er et projekt, hvor tanken er at tre undervisere fra Billedskolen går sammen med tre billedkunstlærere fra folkeskolen om i fællesskab, og på et ligeværdigt grundlag, at udvikle et billedprojekt for en skoleklasse, som skal afvikles ude på skolerne.

Vi er ofte i den situation at det er os her på Billedskolen, der udvikler, beskriver rammerne for og faciliterer billedprojekter for bl.a. skoleklasser der besøger Billedskolen, men med Team-up er det tanken og pointen, at en gruppe lærere fra skolerne mødes med en gruppe undervisere har fra Billedskolen og selv definerer rammerne og indholdet for hele processen: ideudvikling, den filosofiske- og kunstneriske tilgang, den formelle og strukturelle tilgang og valg af metode.
Det er vigtigt for projektet at der lægges vægt på det eksperimenterende og legende og at alle i Team-up har en oplevelse af at kunne bidrage med hver deres erfaringer ind i processen. Det er ligeledes vigtigt, at det ligeværd og det at kunne og skulle kaste sig ud i at eksperimentere frit, ikke kun er en proces for Team-up-deltagerne, men også gennemstrømmer selve billedprojektet, så det bliver den måde og med den tankegang i front om en kunstnerisk proces, der er ligeværdig, eksperimenterende og fri for fordomme, at det når frem til eleverne som ny erkendelse.
Det er i vores optik vigtigt at turde udvikle projekter som tager forskellige kunstneriske og filosofiske tilgange og processer alvorligt og giver netop klassen mulighed for at forholde sig til hvad kunstprocesser og undervisning er for størrelser, hvad kunstprocesser og undervisning kan være og hvad kunstprocesser og undervisning rummer af muligheder for at skabe og for at ytre sig – ikke mindst i en demokratisk sammenhæng.

Op til sommerferien deltog 4 7. klasser projektet Pokaler & Sport.
Bellahøj Skole  er en sportsprofilskole og har en stor samling pokaler i deres aula.

Projektet tog udgangspunkt i pokaler som fænomen:
– hvordan ser de ud ? – og hvorfor ?
Og planen var at skabe nogle store pokalbilleder, der hyldede vigtige præstationer i
og udenfor sportsverden.

Projektet “Blæsevejrsfigurer” er et figurforløb, hvor vi på en enkel og overskuelig måde arbejder med den menneskelige krop.
Projektet er delt op i 6 tydelige processer:

1. Figurens skelet bygges op af 2 stk “elefanttråd”, som samles med malertape
Skelettet monteres i sokler (der er forberedt med 2 huller)

2. Figuren formes, så den bukkes i knæ, albuer, hofter mm. og stilles som man ville stå hvis man var ude i blæsevejr (man afprøver evt selv på egen krop)

3.Nu får figuren “volumen” = knogler/muskler/fedt af avispapir + malertape

4. Figurens hud og farve laves med silkepapir og tapetklister

5. Detaljer som øjne, hår, lommer mm laves af silkepapir eller andre materialer (som garn, pelsrester) + limpistol

6. Til slut tegnes figuren i en blæsevejrssituation…hvor der må digtes videre…

Figuren har fået “volumen” af avispapir og får nu hud og tøj af silkepapir:

Figuren tegnes…og nu må der digtes !

Figurerne blev udstillet på skolens bibliotek

Blæsevejrstegningerne blev udstillet mod skolegården

Med udgangspunktet i kvarteret og det vi ser omkring, laver hver enkelt elev et motiv som animeres og samles i et fælles værk som projekteres op på bygningsfacader i kvartet.

Produkt: Film

https://youtu.be/T67okRuAEsY

Inspiration: William Kentridge, Michael Bielicky og Kamilla Richter og div. eksempler af paste ups og Street art.

I dette projekt har vi på Billedskolen i Tvillingehallen inviteret eleverne fra Oehlenschlægersgades Skole med i et stort fælles street-art projekt. Udgangspunktet for projektet var et ønske om, at eleverne skulle sæt deres præg på den tunnel der leder fra Enghavevej til den midlertidige skolebygning på Otto Busses Vej og som mange af eleverne og deres forældre benytter til hverdag.
Gennem en intensiv dag i værkstedet, sammen med undervisere fra Billedskolen i Tvillingehallen, har eleverne skabt billeder, der alle handler om, hvordan vi bevæge os gennem byen og hvad vi kan opleve, når vi bevæger os igennem byen?

”Byens liv”
Vi har tegnet ting vi ser i byen: mennesker, cykler, biler, små og store ting på vores vej.
Motiverne blev omsættet til stor ”papirgraffiti”, der er klæbet op i tunnelen ved Otto Busses vej.

Hvad fik børnene ud af dagen:

• De brugte skitser til at visualisere hvad de har set
• De har arbejdet med idéer, udvælgelse og forenkling
• De oplevede hvordan deres motiv kan omsættes til ”plakat”/”graffiti”
• Og øvede sig med akrylmaling og pensler

Materialer:
Skitsepapir i A5, blyanter, viskelæder, sakse
Papir (stort format), akrylmaling (begrænset farve udvalg), pensler

Oplæg:
Eksempler på forenklinger af en idé/tegning. Eksempler på hvad der virker godt når billedet skal ses ude i byen i forbifarten. Lidt Street-art historik og eksempler.
Hvad virker godt – hvad er sjovt og hvorfor. Eksempler på arbejdsproces.

Vi talte om emnet og hvordan man omsætter oplevelser fra byen til en vægdekoration.
Bagefter tegnede vi op (blyant) på stort format.
Vi malede op med akryl. Børnene lavede i løbet af dagen hver ét motiv i stort format.
Vi havde et begrænset udvalg i akrylfarver sådan at værkerne vil fungere som ét samlet værk.

Vi rundede dagen af med at tage billeder af børnene som holdte deres værk op foran sig. Billederne (af børn + værk) blev sendt til læren, så de har mulighed for at printe dem og sat dem op på skolen.
Elastik opgaven: Hvis vi havde tid tilovers lavede vi (over samme tema) klistermærker på folie som
souvenir.

Dagens program:
8:30                 intro, skitser- opvarmning øvelser, brainstorm
9:30                  pause
9.45                 vælg ud og tegn op stort
10:30                mal motivet med akryl (billederne tørret i pausen !)
11:15                frokost
12:00                mal motivet færdig og klip ud og evt. laver stickers, foto