Kulturnat 2015Byens Lys & Skygger |
“Når man går aftentur i byen, kan man se lyset i vinduerne og fornemme det liv der foregår bag ruder og gardiner:
Familier spiser aftensmad, en dreng leger med sin hund, et sted sidder der en ensom gammel dame og et andet sted, er der bryllupsfest med kædedans! Der er også lys i nogle af de store bygninger: Biblioteket og svømmehallen eller der er måske aftenåbent og lys fra Zoo eller Botanisk Have, mens der andre steder er lukket ned for natten. Her ses kun glimtvis lys fra en nattevagts lommelygte eller fra ”Den Hvide Dame” der er på aftenrunde!”
På Kulturnatten d. 9. oktober 2015 kunne man bygge videre på den flotte scenografi, som billedskoleholdenes 400 elever lavede i fællesskab i uge 40. I workshoppen på Kulturnatten kunne børn, forældre og bedsteforældre bygge et nattevindue til den store fælles by, der voksede op i løbet af aftenen. Vi arbejdede med papkasser og papir og teknikker hvor alle kunne være med. Det hyggelige / hemmelige / festlige der foregik, blev bragt til live ved hjælp af lyssætning.
Over 800 kom forbi Billedskolen for at se elevernes udstilling og deltage i arrangementet – og familier og andre besøgende hyggede sig i workshoppen og nød de fine kager fra ‘konditoriet’.
Se billederne fra KULTURNATTEN og fra billedskoleholdenes FÆLLESUGE her:
Fredag d. 9 oktober kl. 18.00 til 22.00
Billedskolen i Tvillingehallen
Læs mere om Kulturnatten på Billedskolen i Tvillingehallen
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.