Kulturnatten på Billed­skolen i Tvillinge­hallen

Event og Åbent Hus

Kulturnatten på Billed­skolen i Tvillinge­hallen

Event og Åbent Hus

Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk
  • Om billed­skolen
  • Aktivi­teter
  • Kalender
  • Viden­center
  • IN ENGLISH
  • Kulturnatten på Billed­skolen i Tvillinge­hallen
Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk

Aktivi­teter   >   Kulturnatten på Billed­skolen i Tvillinge­hallen

Natten er det gennemgående tema når Billedskolen hvert år til Kulturnatten åbner dørene for børn, unge og deres familier. Her kan man opleve Billedskolen smukke rum og værksteder forvandlet til en spændende scenografi sat i scene af Billedskolens elever og assistenter under ledelse af underviser Annemarie Fiig.

Byens Lys & Skygger

Kulturnat 2015

9 okt 2015

“Når man går aftentur i byen, kan man se lyset i vinduerne og fornemme det liv der foregår bag ruder og gardiner:

Familier spiser aftensmad, en dreng leger med sin hund, et sted sidder der en ensom gammel dame og et andet sted, er der bryllupsfest med kædedans! Der er også lys i nogle af de store bygninger: Biblioteket og svømmehallen eller der er måske aftenåbent og lys fra Zoo eller Botanisk Have, mens der andre steder er lukket ned for natten. Her ses kun glimtvis lys fra en nattevagts lommelygte eller fra ”Den Hvide Dame” der er på aftenrunde!”

På Kulturnatten d. 9. oktober 2015 kunne man bygge videre på den flotte scenografi, som  billedskoleholdenes 400 elever lavede i fællesskab i uge 40. I workshoppen på Kulturnatten kunne børn, forældre og bedsteforældre bygge et nattevindue til den store fælles by, der voksede op i løbet af aftenen. Vi arbejdede med papkasser og papir og teknikker hvor alle kunne være med. Det hyggelige / hemmelige / festlige der foregik, blev bragt til live ved hjælp af lyssætning.

Over 800 kom forbi Billedskolen for at se elevernes udstilling og deltage i arrangementet  – og familier og andre besøgende hyggede sig i workshoppen og nød de fine kager fra ‘konditoriet’.

Se billederne fra KULTURNATTEN og fra billedskoleholdenes FÆLLESUGE her:

Huller i natten

Kultur­nat 2016

14 okt 2016

Et hul er ingenting med noget udenom. Et hul er noget man kan kigge igennem, falde ned i eller være heldig at ramme med en golfkugle. Lyset kan strømme ind gennem smukke hulmønstre og vand kan dryppe ud af  spanden, hvis der er hul midt i den. Der findes også hulkort, musehuller og huller i hegn.

650 deltagere på Kulturnatten

Er der noget bedre end Kulturnatten på Billedskolen når skiftende farvespil,  lys og skygger blander sig – børn og voksne hygger sig i værkstederne og stemningen bliver helt magisk?  I år var overskriften Huller i natten ! Nattens flotte udstilling var igen i år lavet af Billedskolens elever i FÆLLESUGEN, hvor alle arbejdede sammen om det fælles tema. Der var sorte huller, huller i muren, og kighuller med finurlige væsener der kiggede igen. Der var prikket huller i mørket, hvor lysende mønstre trådte frem og der var lavet relieffer og dybe huller ned i kratere, hvor man kunne se kinesiske pandabjørne vinke fra den anden side af jorden.  Billedskolens ‘hof scenograf’ og underviser Annemarie Fiig stod for konceptudviklingen sammen med udstillingsteamet. De mange hullede ideer og fantasifulde, interaktive rum-installationer blev rigtig godt  modtaget af det indstrømmende publikum. I de åbne workshops for børn, unge og deres familier blev der prikket, boret og klippet et utal af huller og mønstre og der blev samarbejdet om at konstruere de sejeste kuglebaner med, ja, HULLER!

Ler i mørke..

Kulturnat 2017

13 okt 2017

Velkommen til “Ler i mørke”, hvor gæsterne sammen kan bokse rundt med 500 kg rødler. Vær med til at omdanne “klumpen” til et minilandskab med skrænter, gevækster og gespenster. Eller udfør din yndlingsret i ler. Vi skal bygge op, sætte aftryk og i det hele taget udforske, hvad det kan lade sig gøre at bygge i ler.

[video width="1280" height="720" m4v="https://www.billedskolen.kk.dk/ny/wp-content/uploads/2017/06/171102_Kulturnat_timelapse_002.m4v"][/video]

Vild vækst i tropenatten

Kulturnat 2018

12 okt 2018

Her kan gæsterne gå på opdagelse i jungle-scenografien – nyde stemningen og måske selv skabe et lille stykke skovbund, som de kan tage med hjem, eller de kan lave et lille dyr fra den vilde skov.

(Elever på Billedskolen og deres familier behøver ikke at fremvise kulturpas for at besøge Billedskolen på Kulturnatten.)

Scenografien til hele den magiske tropenat-stemning er lavet af alle eleverne på Billedskolen og sat i scene af underviser Annemarie Fiig i samarbejde med billedskoleassistenterne.

Slottet kl. 4 om natten

Kulturnat 2019

11 okt 2019

På Kulturnatten kunne hele familien gå på opdagelse blandt fantasifulde miniatureverdner, der fik liv af lys, lyd og andre effekter. Små magiske fortællinger skab af eleverne på Billedskolen.
I workshoppen arbejdede børn og voksne sammen. Her var der et bredt udvalg af simple materialer; træpinde, japan papir, pap m.v. og med mulighed for at skabe skyggeværker fulde af små overraskelser.

Ideen til scenografien stod underviser Annemarie Fiig for.

Dyrene flytter ind!

Visning i mørket – 2020

9 okt 2020

“Efter at Kulturnatten blev aflyst, er der sket det forunderlige, at Billedskolen efterhånden er blevet indtaget af alle mulige forskellige dyr fra rundt omkring! Flagermus er fløjet ind gennem små sprækker i murværket, musene, som boede under gulvet, er kravlet frem og de sultne katte følger nu musenes bevægelser med øjnene. En hel koloni af sommerfugle sværmer under loftet og både biller og edderkopper kryber rundt mellem hinanden.
Men også mere eksotiske dyr er kom på hemmeligt besøg langvejs fra: Krokodiller, løver, lamaer, elefanter og mange andre dyr er pludseligt dukket op!
Kan du få øje på den travle pedel, når du kigger ind gennem vinduerne i det lille pedelhus? Det er hans opgave, at prøve at få alle dyrene ud igen, men det er ikke spor let!!
Vil du hjælpe ham?
I hvert af vinduerne gemme der sig en guldnøgle, som pedellen skal bruge. Kan du finde alle guldnøglerne?
Fortæl en af guiderne fra Billedskolen om du har fundet dem alle og få en skitsebog med hjem til efterårsferien?
Og nyd ellers efterårsferien sammen med hele familien, så ses vi på den anden side og håber til den tid, at det er lykkedes for pedellen, at få dyrene til at slå sig ned et andet sted.”

På grund coronaen har vi måttet nytænke nogle af vores aktiviteter på Billedskolen, her iblandt Fællesugen og Kulturnatten.
Det betyder, at Fællesugen bliver lidt mindre fælles og at Kulturnatten, som er blevet aflyst, bliver til en udendørs visning i mørket, hvor vi kun inviterer skolens elever og deres familier til at deltage.

I Fællesugen har alle holdene arbejdet med at skabe skyggebilleder til vinduerne på hele Billedskolen og fredag den 9. oktober kl. 19-21 inviteres billedskolens elever og deres familier til at komme og kigge ind på Billedskolen udefra og opleve hvad der sker, når dyrene flytter ind!
Selve arrangementet for gæsterne, er en visning i mørket, hvor de små familiegrupper, guides rundt om huset og oplever de skyggebilleder som holdene har arbejdet med i Fællesugen. Gæsterne møder ind på pladsen og bliver her taget imod af en guide fra Billedskolen (med gul vest, instruktion og karameller!) som viser dem hen på en parkeringsplads, et lille felt, hvor de kan stå i venteposition, ind til de får mulighed for at bevæge sig rundt om huset og se de mange tableauer i vinduerne.

På instruktionen er der en lille fortælling om dyrene der er flyttet ind på Billedskolen og en instruktion til en lille opgaver undervejs – noget man skal kigge efter i vinduet og få øje på!

  • Hold 51, 52, 53, 54, 55 – 1.-3 klasse inviteres til visningen kl. 19-19.30
  • Hold 10, 11, 21, 31, 32, 41, 42 – 1.-3 klasse inviteres til visningen kl. 19.30-20
  • Alle 4.-6. klasses hold inviteres til visningen kl. 20-20.30
  • Alle 6.-8 klasses, 7.-3.g. hold og 14-22 års hold, inviteres til visningen kl. 20.30-21

Vi glæder os til at se jer!

Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.

Billedskolen er også et  inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.