Inspirationsdag fredag den 10. november 2017Ukrudt - veje og vildveje |
Ukrudt er noget, vi prøver at bekæmpe. Vi vil på mange måder så gerne have kontrol og kommer let til at fjerne vildskaben! Det spejles i vores ydre verden og foregår sjovt nok også ofte i vores kreative processer.
Denne inspirationsworkshop gav eksempler på, hvordan man via en ret lærerstyret skabende rejse – kan blive sat fri og blive kickstartet til at arbejde langt mere intuitivt end sædvanligt.
Igennem små øvelser, benspænd og “forstyrrelser” blev deltagerne på workshoppen præsenteret for kreative undervisningsopgaver, sat i spil som LEG, hvor fejl og tilfældigheder gav resultaterne styrke.
Her kunne hjernen hvile og det uperfekte gro!
Formål: At blive inspireret:
… til at turde sætte sig selv, som underviser, mere direkte i spil i elevernes arbejde, som en aktiv del af den kreative proces.
… til at være kreativ med tilrettelæggelsen af de øvelser/opgaver/projekter eleverne skal arbejde med.
… til generelt at arbejde med en dualisme i den kreative proces.
… til at styrke elevernes billedsprog, ved at inddrage benspænd i processen.
… og at ha’ det sjovt!
Program:
Kl. 8.30 Velkomst og kaffe med croissant. (Eva og Anders)
Kl. 8.45 Oplæg og introduktion til workshops. (Annemette Lichtenberg)
Kl. 9.00 Workshops: Ukrudt – vildskud og vildveje. (Annemette Lichtenberg)
Kl. 12.00 Opsamling og gennemgang af det, der er blevet arbejdet med i workshoppen. (Annemette og Anders)
Kl. 12.30 Sandwich og økovand.
Kl. 13.00 Opsamling på dagen. Hvordan har dagen givet inspiration til jeres egen undervisning? (Eva og Anders)
Kl. 13.30 Farvel og tak for i dag.
Den årlige Inspirationsdag ligger i starten af november måned kl. 8.15-14.00.
Program og invitation til dagen sendes ud til skolernes Billedkunstambassadører og til skolerne i efteråret.
Det er gratis for skolernes billedkunstambassadører at deltage.
For yderligere information kontakt:
Souschef Anders Rodin: anrodi@kk.dk
Læs mere om Inspirationsdag for netværk af billedkunstlærere
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.