Tegneopgaver |
Læs mere om Inspiration Til Billedkunst
Brug dit mobilkamera som vindue til at se noget fra forskellige vinkler, inden du tager foto af det, undersøg hvordan det ser ud med fugle eller myre perspektiv. Tegn en eller flere af de billeder du har taget.
Evt. kan du også gå endnu tættere på noget af det du bruger som motiv, og igen tage et billede fra forskellige vinkler, ligesom David Hockney gør det på hans fotocollager (se billede af stolen og hans overdækkede terrasse og hans lang tegning). Du kan også zoome ind på de billeder du allerede har taget, og søge efter flere detaljer.
Vi har alle en udsigt og måske har I ovenikøbet flere hjemme hos dig.
Her er en opgave hvor du kan øve dit øje, lidt perspektiv og det at tegne et sted/en lokation.
Hvis du har lyst kan du jo tegne noget ind, som du selv synes kunne være sjovt.
I denne tid er vi tvunget til at lave om på dagligdagen og gøre mange ting på en anden måde end vi plejer. Denne her opgave går ud på at beskrive en erfaring eller oplevelse du har haft under nedlukningen – noget som har været positivt – Det kan være at du har fået en ny interesse – begyndt at lytte til noget musik du aldrig før har lagt mærke til, fundet en stak af dine forældres gamle tegneserier som faktisk var fede, eller noget helt andet.
Tegn dig selv som en enkel figur og lad den beskrive det du tænker på. Du kan tegne et enkelt billede og bruge ord i tegningen, eller en stribe med få billeder som i eksemplet her.
Gør det enkelt og tydeligt, her har jeg tegnet i hånden med blyant, farvelagt og tekstet digitalt. Du kan også tegne det hele digitalt, eller i hånden og evt. farvelægge med en lys akvarel/ecoline ovenpå (God idé at lave en lille test for at sikre at farven ikke bliver for mørk).
Tegn din hånd på det største stykke tegnepapir, som du har. Først tegner du omrids af hånden – fingre, håndflade og håndled med løs blyant. Det vil sige, at der ikke trykkes hårdt med blyanten. Det gøres for at få den ydre form af hånden tegnet i de rigtige dimensioner.
Derefter tegner du hele hånden med en fed blyant f. eks. 3, 4 eller 6B.
Læg mærke til skygger og strukturer.
Som inspiration kig på Albrecht Dürers tegninger af hænder.
Mh. Inger
Dette er en god øvelse i at træne sit øje i virkelig at tegne det man ser, uden at hjernen blander sig for meget. Det skal nok ende med at give mening, selv om de “indre” detaljer ikke er med. Samtidig lærer man også noget om perspektiv, som man får helt forærende.
Prøv at fylde papiret så der er god balance, du kan tegne fra flere retninger og bagefter kan du vende det, den vej det giver bedst mening som et sammenhængende grafisk værk.
Når tiderne er anderledes er der brug for opfindsomhed !
Måske har du allerede gjort dig nogle tanker om, hvordan man kunne lave nogle nogen opfindelser, der kunne være til gavn hér i coronatiden ? Som f.eks. sørger man for at holde 2 m afstand til kammeraterne i skolegården/ folk på gaden.
Måske har du (og vennerne) tænkt på nogle realistiske idéer eller nogle gakkede ”anordninger” der kunne være til hjælp ?
En tegner der var vanvittig god til at få skøre idéer til maskiner, der kunne løse forskellige problemer er Storm P. Nogle af maskinerne er meget store og kan kun løse meget små ”problemer” (som at slukke et stearinlys).
OPGAVE:
A. Tegn en opfindelse, der sørger for at folk holder 2 meters afstand (og ikke krammer) men samtidigt spreder godt humør (tænk i både skøre og realistiske løsninger)
B. Tegn hvad man kan bruge opfindelsen til, når der ikke er brug for den mere (måske kan den bygges om/smeltes om/ bruges til blomsterkasse eller båd…. ?)
De fleste af os har en trang til at tegne øjne, eller rettere sagt et øje. Her har du muligheden for at øve dig i iagtagelsestegning og i at få begge øjne med. Prøv at læg mærke til om det føles anderledes at tegne det øje du ikke plejer, så finder du ud af hvorfor det er en god ide, altid at tegne dem begge.
Her er en opgave hvor du kan øve at tegne forskellige ansigtsudtryk.
Du kan vælge at lave hurtige enkle tegninger eller nogle mere gennemarbejdede, med flere detaljer og skygger.
Det er altid godt at øve klassisk tegning, ligegyldigt hvordan man ellers fortrækker at tegne. Her kan du øve dig i at tegne mennesker. Du skal lægge vægt på at fange “bevægelsen” i kroppen og på at få dem til at stå fast på jorden.
Her er en opgave hvor du kan øve dit øje, det at tegne profiler med en enkelt kontourstreg og samtidig laver et flot grafisk værk.
Først skal du ud og gå en lille tur og tage billeder. Det kan være udsnit af bygninger, skilte, typografi, en detalje på en port eller hvad du nu lægger mærke til.Når du er tilbage tager du et stykke tegnepapir (eller din tegneblok) og en blyant. Start et sted på din side med at tegne detaljer/udsnit fra dine fotos som du har på telefonen mens du arbejder.
Fortsæt sådan og leg med placeringen. Har du en tush i en lys farve ville det også være flot at farvelægge nogle af tegningerne, måske bare én farve og ikke for mørk.
Det ville være godt at tegne ude, men det er ikke altid let lige at sidde/stå hvor man vil (særligt ikke nu) og jeg syntes det fungerer fint at arbejde på denne måde.
Bruger du din skitseblok kan du altid fort-sætte på en tegning og væve alle mulige ting sammen, det bliver nogle flotte sider!
Ved at blande udklip og tegning kan du lave sjove billedfortællinger. Du kan også lave længere tegneserie-agtige “historier” ved at bruge flere Frames.
Klassisk iagttagelses-tegning kan man ikke øve sig nok på og hænder er en udfordring for de fleste, så kast dig ud i det og øv dig i at blive bedre.
Hvad tænker du på, når du hører ordene? ”Byens bedste…”
Find på! Grib blyanter, tegnekridt, farvekridt, oliefarver, vandfarver – lige præcis det du har lyst til! Og så helst noget papir og ikke væggen derhjemme<3
Brug ting du finder rundt omkring dig derhjemme til at danne nye former, og lad dig selv indgå som en del af skulpturen ligesom den Østrigske kunster Erwin Wurm gør det i sine ”1 minute Sculptures”.
Få en til at tage et foto hver gang og vælg dit yndlingsbillede og tegn så efter det. Skriv evt. til sidst det som billedet får dig til at tænke på.
Byg et landskab af ting, som du finder derhjemme. Brug evt. puder og tæpper først, som måske kan forstille bjerge. Så kan du lege, at du er rejst hen til et nyt land. Tegn landskabet foran dig. Måske skal du bruge flere stykker papir for at tegne hele panoramaet. Tape dem sammen til en lang tegning til sidst.
Denne her opgave går ud på at tegne mennekser. Det er en hjælp for dig at starte med at bruge lidt tid på at øve figuropbygning som figurerne i det første billede. Tegn nogle stykker på denne måde, som her – nogle der går, står sidder etc. Derefter prøv at tegn dem der går forbi på gaden, eller én fra din familie. Du kan starte med at trykke let med blyanten, og derefter lidt hårdere når du har fået din figur på plads. Prøv at fang små detaljer, mønsteret på en taske f.eks.
Du kan også bruge din mobil, tage et foto af et familiemedlem, eller fryse et billede fra en film/nyheder. Det har jeg gjort her hvor dronningen holder sin tale.
Tegn med blyant på tegnepapir og placer den ting du tegner foran dig, så du sidder godt. Start med bare at se på det du vil tegne og se på formen. Begynd da med lette løse streger, sørg for at du kan have det hele på dit papir og brug gerne tid på at få omridset helt på plads før du går videre. Det er en god hjælp også at se på mellemrummene, som her formen på mellemrummene mellem isbjørnens ben, ben og hals etc.
Når det er på plads begynd da at skravere med linier der følger formen. Prøv om du kan fange strukturen af overfladen også. Når du er færdig med det, se da på hvordan lys og skygge fordeler sig og tegn også lidt af omgivelserne.
Det er sjovt at lave et tegneforløb med én tegning hver dag på denne måde. Det vil give dig en god øvelse i iagtagelsestegning, og du vil med garanti få en fin lille serie som minde om en underlig tid hvor du skulle være rigtigt meget indenfor. God fornøjelse.
Denne opgave handler om at få køkkengrejet til at blive levende. Måske kender i, at nogle ting i forvejen godt kan ligne små væsner fra køkkenskuffen.
Så find ting i skuffen, du synes har en sjov form. Læg dem på hvidt papir og tegn rundt om dem med blyant i såkaldt omrids. Brug nu din fantasi til at give formerne arme, ben, vinger, støvler, ører mm. Farv eventuelt med spidse farveblyanter.
I de her tider er der måske både tid til og behov for at drømme? Hvor vil du gerne drømme dig hen lige nu? Lav et billede hvor du samler flere drømmesteder i et billede.
Find nogle ting rundt omkring dig og stil dem op så du kan tegne dem allesammen. Tegn alle tingene i hel streg, uden at du løfter tuschen fra papiret!
Hvis du skulle tegne det ideelle sted at bo lige nu, hvordan skulle det så se ud?
Prøv at finde på alt det du kan komme i tanke om ville være nice! Tegn det som vist nedenfor, som små skitser – en slags arbejdstegning.
Måske kender du godt denne leg? Det er nok også en, som dine forældre kender og den kan være ret sjov, fordi du kan udfordre dig selv med små opgaver, som du tegner. Du kan også finde på opgaver, som andre skal løse.
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.