IngerBilledkunsthold 1-3 kl. og 6.-8. kl. og 7.-3.G. |
En god erfaring med onlineundervisning er for mig, at de forskellige opgaver rummer dialog og samtale, at der fortælles i relation til tema, således at hver elev kommer i spil.
For eksempel “Blomster i en vase” for aldersgruppen 7-9 år. Hver elev havde som forberedelse til undervisningen skulle tænke på en blomst og dens farver. Da undervisningen begyndte skulle alle tegne en vase på halvdelen af et ark papir i A3 format. Derefter fortalte alle på skift om den valgte blomst, hvordan den så ud og dens kolorit mens alle tegnede det fortalte. Da alle havde fortalt og tegnet, tegnede hver elev sit selvportræt på vasen. Det blev en koloristisk buket.
Den samme ide kan bruges med andre temaer f. eks. “Et vinterlandskab” eller “Et gadebillede”, hvor man i fællesskab laver en brainstorm om temaet, og derefter vælger hver elev, hvad der skal tegnes og fortæller om hvordan det ser ud, mens de andre tegner det fortalte.
Et eksempel for elever fra 6. klasse til 3.g er “Tanker i vores tid”. Hver elev skulle på tre stykker papir skrive følgende overskrifter: Tanker i vores tid, Et billede med figurer og symboler og Typografi og kolorit. Efter mit oplæg om vores tid – nye vaner, gadebilledet, at være hjemme, at være alene og sammen, parker og hvordan går vi rundt, glæde og savn, at gøre det, som man ellers aldrig har tid til og nærvær og familie, gik alle i gang med at skitsere på de tre stykker papir. Efterfølgende fortalte hver elev og sine ideer og tanker. Og der blev arbejdet videre over flere gange, fremvist og fortalt. Og hele tiden var opmærksomhed på tekst, billede, typografi og kolorit.
Hele materialet kopieres og samles til en bog “Tanker i vores tid”, hvor hver elev får et opslag i bogen. Billedskolens årstema “Portrætter” er også i spil, da hver elev tegner sig selv. Disse portrætter bruges til indre for og bagside.
En uro med forskellige temaer og figurer er også en ide, hvor 3D kommer i spil. Der tegnes og klippes, alt fremvises og gøres trin for trin med blyant, karton, farver, saks og limstift. Inspiration til tema kan være figurerne fra Bauhaus’ teater og danse kostumer.
Læs mere om Erfaringer med On-line-undervisning
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.