Opgave 25 – fra 1. klassetrinBlotted Line |
Denne simple trykketeknik giver dig mulighed for at kopiere billeder og overføre dem på papir.
Blandt andre har den verdenskendte popkunstner, Andy Warhol, arbejdet med denne teknik i sine unge dage, inden han kastede sig over arbejdet med silketryk – en anden en anden trykkemetode, hvor man kan reproducere det samme motiv igen og igen.
Hér er et eksempel på Warhols Blotted Line:
Prøv at lege med teknikken, brug forskellige tuscher/blyanter/blæk, bland eventuelt forskellige motiver og kombiner forskellige stilarter – måske et kendt (landskabs)maleri, en af dine egne, gamle tegninger, et foto af din lillebror, en mummitrold, din yndlingssanger …
Find en række motiver, du synes kunne være sjove at kombinere til ét tryk.
Du kan vælge billeder fra kunstbøger, aviser, boligmagasiner, (egne) tegninger, etc., etc.
Du behøver ikke bruge hele motivet, men kan tage delelementer – Anders Ands matroshat, Dalis langbenede elefanter, din mors briller, et feriebillede af en flot palme …
Læg et stykke pergamentpapir over dit motiv, og optegn omridset, samt de vigtigste linjer i motivet, med en blyant.
Vend pergamentpapiret tegn ovenpå de streger, du har tegnet, denne gang med en fed/mørk blyant (de skal helst have en hårhedsgrad, der hedder noget med “B”, eller en tusch, eller – allerbedst – rigtig blæk, hvis du har noget derhjemme.
Nu skal du igen vende pergamentpapiret, og lægge det oven på et nyt stykke papir, som skal blive til dit færdige værk.
For at pergamentpapiret ikke rykker sig, mens du overfører motivet, kan du tape det fast til tegnepapiret i den ene side.
Du kan overføre farven (blyant, tusch, blæk) ved at gnubbe med fx en fingerspids, et viskelæder, endestykket af en blyant.
Held og lykke!
På denne måde kan du overføre dine valgte motiver, ét ad gangen, til dit tegnepapir.
Det kan blive rigtig flot, hvis du efterfølgende farvelægger dit tryk med farveblyant, akvarelfarve (farvelade), eller tusch.
Læs mere om Billedkunstopgaver
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.