Tidligere Søndagsværksted 2015 |
Læs mere om Tidligere søndagsværksteder
I september arbejdede vi med blomster på Søndagsværkstedet!
Ideen var at trække lidt i sommeren og hvis vejret havde været til det, skulle vi udelukkende have tegnet udendørs med kridt og fyldt fliserne med kæmpe blomster.
Det blev imidlertid sådan, at vi fyldte bordene med de skønne buketter der var på skolen.
Folk kunne selv vælge om de ville lave et studie af blomsterne eller bare ville lade sig inspirere. De tegnede skitser og større flotte og gennemarbejdede originaler. Der blev også lavet en kæmpe fællestegning til skolen og nogle enkelte bevægede sig ud med kridt, da det senere klarede op.
Undervisere: Lise Urwald og Nils G. Hammer
Vi lavede små fantasidyr som først blev tegnet og malet og derefter blev de limet op på foamboard.
Materialer: Akvarelpapir,akvarelfarver, foamboard, lim, hobbykniv, limpistol.
Med inspiration fra Renæssancens mester – Leonardo da Vinci og hans tegninger, samt alverdens insekter – blev der bygget der flyvemaskiner, luftballoner m.m.
Vi startede med at tegne insekter og studere farveholdninger. Derefter tegnede vi flyvemaskiner m.m. og til sidst byggede vi flyvende transportmidler med følgende materialer: pap, ståltråd, balloner, kulørt tape, neonfarvet karton og meget mere.
En dejlig dag på Billedskolen…
Denne søndag blev der lavet julekrybber på Billedskolen.
Først tegnede vi skitser for at forestille os hvordan hver vores stald med julekrybbe skulle se ud. Herefter skar vi papstykker ud, så vi kunne bygge stalden i stor størrelse med plads til de figurer vi satte ind i krybben . Pyntet med stjerner og strå…
En dejlig decembersøndagdag på Billedskolen.
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.