Søndagsværkstedfor familie og venner |
Den første søndag i hver måned, fra efterår til forår åbner Billedskolen i Tvillingehallen dørene for børn og voksne.
For familien som har lyst til at arbejde sammen i et værksted, hvor man tegner, maler, laver skulptur eller andre billedudtryk. Forskellige af skolens kunstnere vil stå for værkstedet og et billedprojekt, der bliver afsluttet efter hver gang.
Man møder kl. 10.00 og arbejder frem til kl. 13.00.
Alle materialer findes på skolen. Medbring praktisk arbejdstøj samt mad og drikkevarer.
Tidspunkt: Første søndag i hver måned fra september 2020 til og med juni 2021. Dog ligger værkstedet i januar den 10. og i april den 11. pga. Nytår og Påske. Vær opmærksom på at man tilmelder sig et søndagsværksted ad gangen.
Skulle det ske at vi må aflyse vil det stå på forsiden af hjemmesiden.
Tid: Fra 10.00 – 13.00.
Deltagere: Børn 6 – 10 år i følge med en voksen (max. 2 børn pr. voksen). Børn 11 – 14 år kan komme uden ledsager.
Pris: Kr. 81,- pr. person – barn som voksen – pr. gang.
Betales på dagen – kun med MobilePay!
På Billedskolens Hjemmeside under det enkelte søndagsværksted.
Vi åbner for tilmelding ca. 3 uger før.
Skriv navn på alle deltagere, alder på børn, e-mailadresse og mindst et telefonnr.
Ved afbud meld venligst fra senest torsdagen før et værksted. Billedskolens kontor er lukket i weekenden.
Du er tilmeldt Søndagsværkstedet når du har modtaget en bekræftende mail!
Husk at komme til tiden, da undervisningen begynder med et oplæg.
Ved aflysning:
Ved aflysning grundet sygdom på dagen, vil aflysningen kun blive oplyst her på hjemmesiden, på forsiden.
Ved aflysning, som vi er bekendt med på forhånd, vil deltagere selvfølgelig modtage besked.
Kom til søndagsværksted og lav din helt egen udgave af et mundbind :-)
I disse mærkelige tider er det brug for noget positivt. Vi laver derfor sjove, smukke eller spændende udgaver af mundbind.
Deltag i et spændende billedforløb for hele familien!
Holdet er fyldt, men du kan skrive dig på venteliste.
På Søndagsværkstedet 1.Nov. Skal vi lave fine papirblomster. Vi skal arbejde med forskellige typer papir, lim, saks , ståltråd og træ.
Med inspiration fra en gammel juleuro og sangen “Juletræet med sin pynt” udføres flettede hjerter, fugle, kræmmerhuse, snemænd og meget mere i miniatureformat med forskellige materialer – glanspapir, silkepapir, karton, pap og tynde trælister. Alle figurer monteres med snore på et stativ af træpinde.
Holdet er fyldt, tak for den store interesse :)
Et spændende, sjovt og hyggeligt værkstedsforløb for hele familien
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.