Ufortalte historier

Et grafikprojekt om De Dansk Vestindiske Øer. 7.-9. kl.

Ufortalte historier

Et grafikprojekt om De Dansk Vestindiske Øer. 7.-9. kl.

Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk
  • Om billed­skolen
  • Aktivi­teter
  • Kalender
  • Viden­center
  • IN ENGLISH
  • Billed­projekter for skole­klasser
  • Tidligere års billed­projekter
  • Tidligere billed­projekter 2017
  • Ufortalte historier
Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk

Aktivi­teter   >   Billed­projekter for skole­klasser   >   Tidligere års billed­projekter   >   Tidligere billed­projekter 2017   >   Ufortalte historier
18 sep - 4 okt 2017

Samarbejde med Statens Museum for Kunst
I dette billedprojekt har eleverne beskæftiget sig med Danmarks kolonihistorie, som den bliver formidlet på udstillingen Ufortalte Historier på Statens Museum for Kunst. Klassen startede med en omvisning i udstillingen og var efterfølgende på Billedskolen, hvor de fik mulighed for at  kommentere og reflektere over udstillingen med tekst, symboler og figurer i et grafikforløb, hvor de arbejdede med tryk på linoleum.
Der blev arbejdet i grupper  – fra skitse/ collage til Mega-tryk.

Ufortalte historier på SMK
Det er 100-året for salget af den tidligere danske koloni, de Dansk-Vestindiske Øer, der  giver anledning til at undersøge, hvordan Danmarks koloniale fortid og kolonialismen i bredere forstand afspejles i SMK’s samlinger.
Med projektet Ufortalte historier – stiller vi skarpt på værker i samlingen, der direkte eller indirekte kan knyttes til kolonitiden.
Ufortalte historier præsenterer ikke et afsluttet resultat men er begyndelsen på en proces, hvor der stilles andre spørgsmål, end museet sædvanligvis gør, for at belyse hidtil oversete aspekter af samlingen. Vi spørger, hvordan værkerne afspejler kolonimagtens blik på de koloniserede og slavegjorte mennesker. Om man kan se en sammenhæng mellem dansk kunst i 1700- og 1800-tallet og Danmarks rolle som kolonimagt og slavenation? Og hvilken betydning SMK som landets nationalgalleri har for forståelsen af kunstværkerne.

Læringsperspektiver:

  • Eleverne lærer at forholde sig til en historisk periode også via billeder (besøg på Statens Museum for Kunst) og danne sig meninger, der skal udtrykkes i ord, billeder og symboler
  • Eleverne lærer at arbejde med tekst, billeder og symboler, hvor tekstens typografi, altså udtryk kommer i spil
  • Eleverne lærer at arbejde i grupper
  • Eleverne lærer at arbejde med grafisk teknik – højtryk

HVEM

Skoleklasser 7.-9. klassetrin

HVORNÅR

Uge 38,39 og 40 - 2017. Mandag, tirsdag og onsdag på Billedskolen. Ugen inden besøger klassen SMK. hvor de har en omvisningen i udstillingen og et værkstedsforløb.

HVOR

Billedskolen i Tvillingehallen og Statens Museum for Kunst.

Tidligere billedprojekter 2017

Læs mere om Tidligere billedprojekter 2017

Projektleder grafiker Inger Winther

Assistent tekstildesigner  Ditte Egholm

1. dag – brainstorm og arbejdsskitse

Efter introduktion om projektets indhold og forløb, et grafikprojekt med Munchmetoden –  puslespil på linoleum med – 1. dag: fælles brainstorm om tema og skitsebearbejdning i grupper. 2. dag – optegning og skæring på linoleum. 3. dag – trykning, blev der holdt et historisk oplæg/foredrag om Danmarks tid som kolonimagt, et samspil mellem ophængt billedmateriale og historiefortælling. Derefter fik elever uddelt papir og blyant til besvarelse af følgende spørgsmål (brainstorm):

Hvilke billeder og fortællinger på SMK og gjorde indtryk?

Handel og rigdom i 16-1700 tallet, hvor i Københavns gader ser man det?

Hvordan var opfattelsen af det individuelle menneske i 1700 tallet? (slavehandel, stavnsbåndet, Oplysningstiden og den franske revolution)

Hvilke symboler er der som billede på Danmarks kolonitid? Flag, chaneys, skibe, baobabtræer, trekanten, konkylie, sukkerrør, tørklæde, sukkertop etc.

Det eksotiske, hvordan forholdt man sig til det?

Hvorfor malede den hvide mand slaverne?

Og hvordan malede han dem? nøgne, muskuløse?

Hvordan så man i perioden på påklædning og den nøgne krop?

Hvordan mon det var at være sømand den gang og hvad så og hørte han?

Hvordan ser man på Brugsens reklame for Cirkelkaffe, Zuluslik, flødeboller(negerboller) i dag?

Er slaveriet ophørt i dag?

Skal vi sige undskyld i dag for slaveriet i 1700 – tallet?

Klassen blev delt i firemandsgrupper og det fælles skitsearbejde til “arbejdsskitsen”kunne begynde. Hver elev fremlagde for gruppen sine ideer ud fra noter og derefter blev der udviklet en fælles tegning med “statements, symboler og figurer”. Der blev vist tryk af Munch og tekniske plancher for at belyse det grafiske: struktur, linjer og deres udtryk, flader, lys og mørke m.m. samt eksempler på typografi og dets symbolværdier til tekst – statements. Arbejdsskitsen blev koloreret med tre farver, og der skulle tages stilling til om linjer og flader skulle være hvide (papiret) eller farve. Hver del på tegningen skulle fungere som en brik i et puslespil.

2. dag – skæring på linoleum

Arbejdsskitsen blev optegnet på linoleumspladen ved først at tegne grundlinjer på transparentpapir, vende papiret og tegne linjerne igen – kalkere. Skriften skulle spejlvendes.

Projektleder og assistent skar linoleumspladerne ud til  puslespil. Der blev vist hvordan værktøjet, knivene til skæring  skulle anvendes. Hver elev havde nu brikker til skærearbejdet.

3. dag – trykning og den individuelle opgave

Den individuelle opgave blev fortalt: På akvarelpapir med akvarelfarveblyanter skulle der tegnes ud fra egne notater statements, symboler og figurer. Opgaven blev udført i “ventetiden” inden og efter trykning.

Trykning – Hver brik blev indvalset med sin farve i forhold til arbejdsskitsen, puslespillet blev samlet på papplade og trykt med trykmåtter.

Projektet blev afsluttet, hvor hver gruppe så sit tryk, fælles fremvisning og fortælling af den individuelle opgave samt evaluering.

-Inspiration i ord og billeder
-Eleverne overfører deres tegning fra papir til linoleum
Der besluttes hvilke elementer i billedet som skal have hvilke farver
-Underviser og assistent klipper og skærer linoleumspladen ud til pusslespilsbrikker
-Der skæres
-Og de skårede og snittede brikker sammensættes igen til det færdige billede
-Underviser starter 2.dagen med at fremvise egne grafiske værker
-Der skal besluttes trykfarver…..
-Eleverne får vist hvordan man valser
-Brikkerne er valset og klar til trykning
-Brikkerne placeres forsigtigt inden trykning
-Lige inden papiret lægges over
-Eleverne bruger knofedt og trykker i gruppen deres billede
-Papiret løftes efter trykning – Et magisk øjeblik!
-Eleverne har lavet små akvareller med temaet dansk slavehandel, som de fremlægger kort for hinanden som afslutning på forløbet
-De endelige grafiske værker bliver beundret

Elevernes kommentarer efter forløbet:

Hvad har i lært i projektet Ufortalte historier?

Vi har lært at den grafiske teknik ser nemmere ud end det egentlig er.

Vi har lært den grafiske teknik og trykkeriet at kende.

Man skal ikke lave for komplicerede tegninger, når det skal overføres til en linoleumsplade.

Hvordan var det være på Billedskolen?

Sjovt at se trykkeriet og sjovt at valse tryksværten.

Det er bedre end normal skole.

Det har været sjovt og underholdende.

Hvordan var det at arbejde med temaet?

Det var sjovt at tegne andre ting end hvad man ellers plejer.

Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.

Billedskolen er også et  inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.