BILLEDER I MATEMATIK – matematik i billeder

Et tværfaglig projekt i billed­kunst og matematik

BILLEDER I MATEMATIK – matematik i billeder

Et tværfaglig projekt i billed­kunst og matematik

Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk
  • Om billed­skolen
  • Aktivi­teter
  • Kalender
  • Viden­center
  • IN ENGLISH
  • Billed­projekter for skole­klasser
  • Tidligere års billed­projekter
  • Tidligere billed­projekter 2017
  • BILLEDER I MATEMATIK – matematik i billeder
Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk

Aktivi­teter   >   Billed­projekter for skole­klasser   >   Tidligere års billed­projekter   >   Tidligere billed­projekter 2017   >   BILLEDER I MATEMATIK – matematik i billeder
16 jan - 1 feb 2017

Matematik og kunst opfattes ofte som hinandens modsætninger.

Men i virkeligheden har de mange mødepunkter og ligheder (f.ex. den abstrakte dimension). På trods af forskellene i deres interne logik og disciplin åbner de begge for en ubegrænset kreativitet.

Forbindelsen og dialogen mellem de to discipliner har altid været tydelig og har f.eks. været en vigtig forudsætning for arkitekturen, i brugen af proportionskanoner / skemaer, i anvendelsen af det gyldne snit, i centralperspektivet, eller i konstruktionen af mønstre og ornamenter.
Matematik har været brugt i kunstneres bestræbelser på at nå et æstetisk ideal. Flere af de matematiske / geometriske begreber og fænomener gør sig bedst og tydeligst gældende i visuelle former – f.eks. fraktaler og spejlinger.

I kunsten og arkitekturen findes der mange eksempler på, hvordan visuelle strukturer bestemmes og dannes af nogle på forhånd valgte matematiske principper.

I dette projekt, inspireret af relevante eksempler, har eleverne skabt billeder og skulpturer indenfor en klart defineret matematisk ramme.

De har undersøgt og eksperimenteret visuelt med de valgte matematiske fænomener og principper, for ad denne vej, i en proces, at lære dem bedre at kende og for at nå til det færdige billedresultat.

Læringsperspektiver:

  1. At give børnene en anden – praktisk, sanselig, æstetisk og eksperimenterende – tilgang til de erfaringsmæssigt svære matematiske begreber og problematikker, for at gøre disse mere forståelige, interessante og levende.
  1. At arbejde med visuelle former og udtryk, der placeres i en matematisk kontekst, og på den måde åbne op for en anden – ikke fortællende – tilgang til billeder og til nogle retninger i billedkunst (f.eks. konkret kunst eller geometrisk abstraktion).

I dette projekt er der lagt op til, at skolen selv kommer med konkrete temaønsker, der så er blevet konkretiseret i en dialog / samarbejde forud for projektstart.

Som eksempler kan nævnes: konstruktion af geometriske former, beregning af flader, rumfang og volumen, alle regningsoperationer og brøkdele eller sandsynlighedsregning.

Projektet er indtil nu udført i forskellige udgaver både for skoleelever fra alle klassetrin og som seminar for lærere i København, Berlin og Wien.

Underviser: Wojciech Laskowski

HVEM

7. - 9. klassetrin

HVORNÅR

Uge: 3, 4, eller 5 - 2017. mandag, tirsdag og onsdag kl. 9 - 13.30.

HVOR

Billedskolen i Tvillingehallen

Tidligere billedprojekter 2017

Læs mere om Tidligere billedprojekter 2017

Fernisering på Billed­skolen

Billedprojekter for skoleklasser – evaluering med eleverne:

Evaluering fra Hafniaskolen. Vi havde tre gode dage hos jer, og eleverne fik lavet nogle spændende opgaver. Det var en udfordring for flere at være et nyt sted, og at arbejde med en opgave så længe. Herunder er udsagn der kom fra eleverne:

Har det været nogle gode dage på Billedskolen?Hvad har I hæftet jer ved som er anderledes her end hjemme på jeres egen skole?
Alt var anderledes!
At man havde fokus på kunst i stedet de sædvanlige fag.
Det var lidt stressende, fordi der var mange nye mennesker.
Hårdt at være et nyt sted

Hvad synes I har været særligt spændende eller udfordrende i projektet?
Det var ikke udfordrende nok, der manglede matematiske udfordringer
Det var svært at regne ud matematisk
Det var gentagelsen der var sjov.
At de havde valgt geometri og former at arbejde ud fra

Er der noget der har været svært?
Matematikken, at regne det ud.
At få skåret stykkerne ud så de passede sammen.
Det var nyt.
Der var mange gentagelser.
At man ikke var sikker på opgaven fra start.

Hvad har I lært som er nyt for jer?
Er det I har lært noget I kan bruge – og til hvad i så fald?At det tager tid at bygge og konstruere
At skære i pap.
At opgaven kan ændre sig undervejs.
At der kan være en laang forberedelse til en kort samling af produktet.

Hvad har I lært om kunst og de kunstnere I har hørt om?Hvad kan man bruge kunst til? Hvad vil kunsten med os?
At matematik også kan være kunst.
At kunstværket kan vokse frem efterhånden.
Er der noget vi på Billedskolen og i projektet kunne gøre anderledes eller bedre?
Mere tid til projektet.
Mere klarhed fra start, over hvad man skal nå frem til.

Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.

Billedskolen er også et  inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.