Klimaplakater

Et designprojekt for 7.-9. klassetrin.

Klimaplakater

Et designprojekt for 7.-9. klassetrin.

Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk
  • Om billed­skolen
  • Aktivi­teter
  • Kalender
  • Viden­center
  • IN ENGLISH
  • Billed­projekter for skole­klasser
  • Tidligere års billed­projekter
  • Tidligere Billed­projekter 2019
  • Klimaplakater
Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk

Aktivi­teter   >   Billed­projekter for skole­klasser   >   Tidligere års billed­projekter   >   Tidligere Billed­projekter 2019   >   Klimaplakater
16 sep - 9 okt 2019

Over tre dage arbejder vi med plakatdesign. Vi får ord og billeder til at spille sammen og arbejder os frem til hver enkelt elevs udtryk ved hjælp af små opgaver .
Vi skal se eksempler på grafiske virkemidler fra billedkunst og street-art. Vi skal også se på hvordan ord og billeder er brugt i diverse kampagner og se hvordan grafisk design formidler et klart og tydeligt budskab og selv komme med bud på hvordan man kan give udtryk for tanker omkring klimaproblematikken. Det handler om Klima – og om hvad eleverne har på hjerte.

Læringsperspektiver:

  • At udtrykke det man mener og tænker på – i ord og billeder.
  • At få ord og billede til at forstærke hinanden.
  •  komposition og tegning.
  • At tegne og skitse sig frem til en idé.
  • At udvælge én konkret idé ud fra mange og arbejde målrettet med den.
  • Farvelægning med simpel farvepalette og tush.
  • Stencils til skrifter og flader.
  • At forstørre skitse op til stort format.

HVEM

7C Højdevangens Skole, 8V Øster Farimagsgades Skole, 8U Tove Ditlevsens Skole.

HVORNÅR

Uge 38, 39 eller 40 - 2019. Mandag, tirsdag og onsdag. Alle dage kl. 9-13.

HVOR

Billedskolen i Tvillingehallen

UNDERVISERE & ASSISTENTER

Mette Ussing, Underviser

Tidligere Billedprojekter 2019

Læs mere om Tidligere Billedprojekter 2019

Grafisk design

1. dag. Vi starter med at se på eksisterende plakatkampagner – hvad kan de, hvad gør at vi lægger mærke til dem, hvilke virkemidler er brugt? Hvordan har plakaterne vi ser i byen ændret udseende over tid? (Københavns Kommune som eksempel) Hvad består en design manual af og hvad kan den? Sammen sætter vi ord på forskellige plakaters grafiske udtryk for derved at blive bevidste om virkemidler.

Sammen laver vi et mindmap over temaet klima, hvilke aktører har vi på banen, hvilke begreber støder vi på når vi taler klima – i globalt, nationalt og individuelt  perspektiv. Hvilke problematikker er der.

Gruppevis får eleverne til opgave at tegne løsninger på de problemstillinger vi har listet på vores mindmap. Vi tegner hvidt på sort. Det gælder om at tegne så enkelt og tydeligt som muligt.

Til sidst leger vi med ord og finder på slogans, og rim.

Efter spisefrikvarteret arbejder vi med idéudvikling. Vi starter med at alle ord og tanker tegnes og skrives ned på A3 papir. Derefter vælges tre bedste idéer som der bruges lidt tid på i miniformat. Igen vælges den bedste som der skitses videre på.

2. dag: Oplæg omkring komposition/billeddynamik, hvad sker der når vi rykker rundt på plakatens  elementer? Farver – typer af tekst.  Vi afprøver principper med vores materiale fra dagen før. Vi klipper elementer ud, forstørrer op og rykker rundt, tegner og  tester til vi når frem til hvordan det skal se ud. Nu arbejdes der to og to.

Grupperne laver ny idéudvikling som den dagen før. Nogle idéer fra dagen før bruges, andre finder på nyt.

Intro til farver, tush og stencils.

Nogle tegninger overføres til transparente ark – AV-rum/overheadprojektor. Opfordring til at se på sine idéer med kritiske øje – giver det mening? Hvad nu hvis.. elementerne byttes om/ teksten kommer ud af… etc. Er det tydeligt. Giver det mening og hvor skal der bruges stencils og teknik iøvrigt.

3. dag: Planen fra dagen før følges, undervejs tages beslutninger om teknik og vi tester løbende. Arbejdet fordeles i gruppen, tekster overføres til plakaten og tegnes op. Farveholdning aftales og plakaten gøres færdig. Vi slutter dagen af med at evaluere.

Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.

Billedskolen er også et  inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.