BILLEDER I MATEMATIK – matematik i billeder 2018

Et tværfagligt projekt i billed­kunst og matematik 7.-9. kl.

BILLEDER I MATEMATIK – matematik i billeder 2018

Et tværfagligt projekt i billed­kunst og matematik 7.-9. kl.

Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk
  • Om billed­skolen
  • Aktivi­teter
  • Kalender
  • Viden­center
  • IN ENGLISH
  • Billed­projekter for skole­klasser
  • Tidligere års billed­projekter
  • Tidligere Billed­projekter 2018
  • BILLEDER I MATEMATIK – matematik i billeder 2018
Staldgade 35
1699 København V
T: 3366 4640
E: billedskolen@​­kk.dk

Aktivi­teter   >   Billed­projekter for skole­klasser   >   Tidligere års billed­projekter   >   Tidligere Billed­projekter 2018   >   BILLEDER I MATEMATIK – matematik i billeder 2018
15 jan - 31 jan 2018

Matematik og kunst opfattes ofte som hinandens modsætninger, men i virkeligheden har de mange mødepunkter og ligheder (f.ex. den abstrakte dimension). På trods af forskellene i deres interne logik og disciplin åbner de begge for en ubegrænset kreativitet.

Forbindelsen og dialogen mellem de to discipliner har altid været tydelig og har f.eks. været en vigtig forudsætning for arkitekturen, i brugen af proportionskanoner / skemaer, i anvendelsen af det gyldne snit, i centralperspektivet, eller i konstruktionen af mønstre og ornamenter.
Matematik har været brugt i kunstneres bestræbelser på at nå et æstetisk ideal. Flere af de matematiske / geometriske begreber og fænomener gør sig bedst og tydeligst gældende i visuelle former – f.eks. fraktaler og spejlinger.

I kunsten og arkitekturen findes der mange eksempler på, hvordan visuelle strukturer bestemmes og dannes af nogle på forhånd valgte matematiske principper.

I dette projekt, inspireret af relevante eksempler, skal eleverne skabe billeder og skulpturer indenfor en klart defineret matematisk ramme.

De skal undersøge og eksperimenteret visuelt med de valgte matematiske fænomener og principper, for ad denne vej, i en proces, at lære dem bedre at kende og for at nå til det færdige billedresultat.

Læringsperspektiver:

  1. At give børnene en anden – praktisk, sanselig, æstetisk og eksperimenterende – tilgang til de erfaringsmæssigt svære matematiske begreber og problematikker, for at gøre disse mere forståelige, interessante og levende.
  1. At arbejde med visuelle former og udtryk, der placeres i en matematisk kontekst, og på den måde åbne op for en anden – ikke fortællende – tilgang til billeder og til nogle retninger i billedkunst (f.eks. konkret kunst eller geometrisk abstraktion).

I dette projekt er der lagt op til, at skolen selv kommer med konkrete temaønsker, der så er blevet konkretiseret i en dialog / samarbejde forud for projektstart.

Som eksempler kan nævnes: konstruktion af geometriske former, beregning af flader, rumfang og volumen, alle regningsoperationer og brøkdele eller sandsynlighedsregning.

Projektet er indtil nu udført i forskellige udgaver både for skoleelever fra alle klassetrin og som seminar for lærere i København, Berlin og Wien.

Underviser: Wojciech Laskowski

HVEM

Skoleklasser 7.-9. klassetrin

HVORNÅR

Uge 3, 4 eller 5 - 2018. Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9-13.30

HVOR

Billedskolen i Tvillingehallen

Tidligere Billedprojekter 2018

Læs mere om Tidligere Billedprojekter 2018

Fernisering på Billed­skolen

Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.

Billedskolen er også et  inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.