Portræt og busteEt billedprojekt for 3.-4 klassetrin i samarbejde med Thorvaldsens Museum |
Med inspiration fra et museumsbesøg på Thorvaldsens Museum, har eleverne arbejdet med forskellige materialer og udtryk og undersøgt hvad et portræt og en buste er. De har brugt hinanden som tegnemodel og leget med ansigtets karaktertræk. I mindre grupper har de modelleret en buste i 1:1. som blev overfladebehandlet med gips, og derefter bemalet ud fra en farvepalet hentet fra museets interiør og egne skulpturer.
I ugen inden projektstart har klasserne besøgt Thorvaldsens Museum, hvor de har fået en omvisning i samlingen og hørt om Thorvaldsen og hans arbejde med skulptur, herunder buster.
Som afslutning på projektet har elevernes værker været udstillet i en periode på Thorvaldsens Museum.
Læringsperspektiver:
• Eleverne stifter bekendtskab med Kunstneren Bertel Thorvaldsen og hans værker.
• Eleverne lærer hvad en buste er.
• Eleverne lærer om forskellige måder at at lave portræt på.
• Eleverne skaber deres egne portrætter.
Skoleklasser 3.-4. klassetrin.
Uge 17. 2023: Mandag, tirsdag og onsdag. Uge 18: tirsdag, onsdag og torsdag. Uge 19: Mandag, tirsdag og onsdage. Alle dage kl. 9-13.
Billedskolen i Tvillingehallen
Læs mere om Billedprojekter for skoleklasser 2022-23
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.