Picassos vaserEt skulpturprojekt for 3.-4. klassetrin |
Inspireret af Picassos sjove keramik handler dette projekt om at mime Picassos keramiske værker i papmaché. Børnene skal lave deres eget bud på en skulpturel figur med vase funktion.
Hvis der er tid i projektet laver vi nogle store skyggebilleder, så eleverne ser hvad der sker, når man bevæger sig fra tegning – skulptur – tegning.
Læringsperspektiver:
FORLØB:
Eleverne fik introduktion til Picassos liv og værker ved en kort dialogisk gennemgang af billeder på opslagstavlen der overordnet handlede om hans malerier, hans blå periode, hans lyserøde periode, kubismen, hans værksteder og inspiration og hans kærester og koner og modeller og børn. Vi kiggede på hans keramiske værker og blev introduceret til opgaven og målet med projektet.
Eleverne øvede sig i at forme en bold med klipsmaskine og strimler for at lære teknikken og materialet at kende.
Dernæst tegnede de en skitse af den figur de gerne ville bygge. De formede et skelet i strimler og pap med udgangspunkt i Picassos grundidé om en tredeling af vasen med ”Bund-Krop-Hals”.
Dernæst blev vaserne beklædt med papmaché og grundet med en hvid maling.
Nu tegnede eleverne en skitse af deres figur med blyant, og malede nu på skitsen med tre farver de selv valgte ud fra de seks som var til rådighed. På den måde fik den en idé for, hvordan de ville male deres endelige figur.
Til sidst bemalede de deres vaser i Picasso ´sk stil med farverne: Sienna, koboltblå, okker, mørkegrøn, bordeaux, sort.
Skoleklasser 3.-4. klassetrin.
Uge 46, 47 eller 48 - 2022. Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9-13.
Billedskolen i Tvillingehallen
Læs mere om Billedprojekter for skoleklasser 2022-23
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.