OpdagelsesrejseÅbent skoleprojekt for 6. klasser. |
I de to dage workshoppen varede, blev der arbejdet med spændet mellem det faktuelle og det man forstiller sig.
At gå på opdagelse i skolens velkendte rum, men med en ny identitet f.eks som rummand eller videnskabsmand med en mission. Elevernes opgaver var at berette fra deres opdagelsesrejse, at digte en tekst samt udvælge og tegne figurer fra ekspeditionen.
I forløbet blev der arbejdet med forholdet mellem tekst, billede, rum og forestillinger. Slutresultatet blev værker bestående af tekst og billede.
Undervisere:Inger Winther og Mette Kit Jensen.
Deltagende klasser:
6.b. Strandvejsskolen
6. v. Peder lykke Skolen
&. kl. Korsager Skole
Læs mere om Åben Skole Projekter 2016
Efter oplæg på førstedagen om forskellige kunstarter – billedkunst, teater, musik, lydkunst, lyrik m.m., tekst og figur (wc-rens flaske med tekst Chanel) og opdagelsesrejse med Carsten Niebuhr og John Andersen blev eleverne introduceret til projektet “Opdagelsesrejse” – at se og opleve kendte rum på en ny måde – med en anden mission for øje end den sædvanlige. Et eksempel: Et kosteskab, der henter man oftest en kost, men hvis man nu havde en opgave, en mission at indsamle insekter der, ville man se og opleve rummet anderledes.
Eleverne blev opdelt i grupper og fik tildelt et rum. Hver gruppe digtede og nedskrev deres mission og gik derefter på opdagelse i rummet. I rummet skulle de beskrive, hvordan missionen lykkedes: fandt de, hvad de skulle? Og hvis ikke, hvad fandt de så? Ligeledes skulle de beskrive 4 følelser om temperatur, lugte, lyset og farver. Og tegne minimum 2 figurer, som de fandt. Efter endt ekspedition samledes alle elever i klasselokalet, hvor teksterne blev skrevet færdige. Alle tekster blev læst højt.
På andendagen skulle værket “tekst og billede” produceres. Efter gennemgang af værker af Callesen, skrift og rytmer, kalligrafi, kalligram, og billed-ord komposition fik eleverne uddelt karton, knive og skriveredskaber. Hver gruppe udførte en skitse, der indeholdt tekst, skrifttype, figurer, der blev omsat til silhuetter og komposition . Det endelige værk blev udført på stort format.
Projektet blev afsluttet med fælles fremvisning af værker.
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.