Grundloven -vores demokratiske grundpilleEt animationsprojekt for 5-6 klassetrin |
Hvorfor har vi en grundlov? Hvad består den af? Hvad betyder den for befolkningen?
I denne animationsworkshop skal vi se nærmere på grundloven i sin oprindelige form og i sin nuværende form med tilføjede ændringer.
Vi vil på baggrund af vores indkig i grundloven og i Fred. VII og grevinde Danners personligheder og de vigtigste personer, som de er omgivet af skabe vores egen historie. Hertil designer vi figurer og baggrunde i flyttefilmteknik og filmer billede for billede. Til slut indtaler vi dialog og laver lydeffekter. Efterfølgende redigeres der med musik og rulletekster og filmene lægges ud på YouTube.
Lidt om Grundloven:
Indtil 1849 havde Danmark fungeret som et enevælde gennem tre århundreder. I et enevælde er kongen den øverste myndighed og regerer med sine selvvalgte embedsmænd. Affødt af de demokratiske tanker og idéer, der blev formuleret under og efter den franske revolution, blev den uddannede del af befolkningen også ivrige efter en mere demokratisk styreform.
Censuren:
Frederik den VII dengang kendt som landsfaderen, der sørgede for ro og orden i landet og fik nøglerne til Københavns porte bragt til sit sovekammer for natten. For at bibeholde denne ro og orden havde man censuren, som havde til formål at gennemlæse aviser, blade, faglitteratur, romaner, digte, sange og skuespil. Fandt man noget stødende blev teksten forhindret i at blive trykt eller opført på teatret.
Kongens valg:
Imidlertid fulgte han bekymret og ængsteligt den politiske tendens i Europa. Og efter rådgivning af nogle af rigets dygtigste mænd og sin kone Louise Danner, besluttede han sig for at følge tidens ånd: der skulle skabes et demokrati med en grundlov og en folkevalgt regering.
Kongens ægteskab:
Fred. VII var ikke let at omgås og havde to forliste ægteskaber bag sig. Til sidst valgte han at gifte sig med sin hjerteveninde Louise Rasmussen, som han havde mødt på Det kgl. Teater. Han kunne ikke ægte hende til højre hånd, da hun var borgerlig, derfor ægtede han hende til venstre hånd, et morganistisk ægteskab. Derpå gav han hende titlen Grevinde Danner.
Hendes væsen og betydning:
Men hvem var hun egentlig og hvilken betydning havde hun på kongens beslutninger? Efter en kort balletkarriere, som sluttede i 29 årsalderen, blev hun ejer af en modeforretning i Kbh. Kongen havde bibeholdt en brevveksling med hende gennem sine ægteskaber. Louise havde ved egen hjælp og indsats lært at læse og skrive fire sprog, historie og læst om politiske styreformer. Hun kunne dermed omgås betydningsfulde mænd og blev med tiden en uvurderlig støtte for Fred. VII.
Se Video klik på LINK
Skoleklasser 5.-6. klassetrin
2019: Uge 46, 47 eller 48: Man., tirs., ons., tors. og fre. Mandag kl. 9-11 - resten af ugen kl. 9-13 alle dage. 2019: Uge 10, 11 eller 12: Man., tirs., ons., tors. og fre. Mandag kl. 9-11 - resten af ugen kl. 9-13. Alle dage.
På egen skole
Læs mere om Åben Skole Projekter 2019
Dette projekt fandt sted på Ålholm Skole i Valby i Uge 46 og Uge 47 med 6. A og 6. B.
Ålholm Skole lægger meget vægt på, at eleverne trives i skoletiden, derfor starter man kl. 8.15 og så er der leg i aulaen til kl. 8.30, før selve undervisningen begynder. Ligeledes benyttes en metode, som jeg ikke har set på andre skoler. Såfremt en elev er urolig og læreren synes, at han forstyrrer undervisningen, sendes han ud af klasseværelset for at foretage ‘en rute’ dvs. en planlagt tur gennem skolen og skolegården på 10 min. Undervisningen kan så køre videre uden forstyrrelser. Først syntes jeg, at det var underligt, men efter et par dage fandt jeg, at det faktisk fungerede rigtig godt.
Da jeg forberedte mig på lovstoffet, som starter med Moseloven, fortsætter over i Jyske Lov fra 1241 over Kongeloven fra 1666 med Enevældens indførelse og går videre med oplysningstiden, censurens indførelse til tiden rundt om Grundlovens indførelse og dens udvidelse til i dag, var det jo en stor mundfuld, men jeg blev meget opløftet over at ‘genopdage’ alle de fortræffelige lovparagrafer, som vores Grundlov indeholder. Det var også uhyre interessant at få nærlæst Jyske Lov, der er affattet på dansk og den første af sin art i europæisk historie. Den indeholder nogle få gammeldags ord, som jeg naturligvis forklarede betydningen af på moderne dansk.
Mandagen blev anvendt til at diskutere, om vi overhovedet har brug for en lov! Først mente børnene, at det havde vi ikke. Men da de havde tænkt sig om, fandt de så ud af, at det havde vi alligevel. Vi kiggede så på Moses 2. stentavle og de syv love der. Derpå gennemgik vi rammehistorien og lavede en liste over, de personer, som skulle forekomme i historien. Børnene valgte hver en figur, tegnede og farvelagde den.
Om tirsdagen gennemgik vi Jyske Lovs fortale, som jeg læste op på det gamle dansk, den er forfattet på. Og så gik vi i gang med at designe og konstruere figurerne, som blev hængt op på tavlen, når de var færdige.
Om onsdagen var det tid til at høre om enevælden, Kongeloven, oplysningstiden og censuren. Vi skulle jo bruge en del baggrunde, så jeg forklarede om perspektivet, så vi kunne gøre dem extra levende. Vi inddeltes os i fem grupper og gik i gang med processen.
Torsdag morgen blev brugt til at høre om tiden omkring Grundlovens indførelse med Fred. VII og grevinde Danners andel i den og om de tilføjelser, der er kommet til gennem tiden op til vor tid. Derpå gjorde vi baggrundene færdige og gennemgik lydmanuskriptet.
Om fredagen var alt kameraklart, så ved Michaels hjælp gik vi i gang med billedoptagelsen og til slut selve lydoptagelsen. Der blev knoklet i 4 ½ time så var Del 1 af filmen i kassen.
Denne første uge var det 6. B og lærere Pernille og John, som var med i hele forløbet, der filmede. Vi fik to rum til optagelse: Auditoriet og mellemrummet til vores rådighed udover selve klasseværelset. Og det var selvfølgelig dejligt at have samme lærere gennem hele forløbet.
Den følgende uge var det 6.A med Pernille H., Roy og et par vikarer. I denne klasse havde vi et par rastløse elever, som lærerne indimellem måtte bede om at tage ‘en rute’. Ellers forløb det undervisningsmæssigt som den foregående uge, blot var det Del 2, som vi skulle skabe. Man kan godt mærke det på børnene, når der er skiftende lærere. Men vi fik gjort alt kameraklart og dermed ved Michaels gode hjælp kom også den del i kassen.
Den 3. uge var det så 4.As tur til at lave deres version af Tidsskakten. Klasselæreren Jens bød mig velkommen og nævnte, at dette var hvad han kaldte ‘Ipadbørn’, som havde et attention span på omkring to min. Alligevel var der 23 børn i klassen, sagde han med beklagelse. Selvom Ålholm Skole går ind for at benytte så mange bøger som muligt i undervisningen, er børnene vokset op med Ipad lige fra 2-3 årsalderen. Dette gør børnenes opmærksomhed meget overfladisk og de bliver mere selvcentrerede med meget lidt forståelse for andres behov, vedblev Jens. Vi gik i kast om mandagen med at lave selve historien ud fra min rammehistorie og børnene gik i gang med at tegne de valgte karakterer. Interessant nok blev de stille og rolige, da de satte sig til at tegne og farvelægge. Og så blev jeg højlig overrasket og glad om tirsdagen, da disse tiårige børn faktisk godt kunne koncentrere sig om deres figurer og arbejdede hurtigere end deres 12årige kolleger fra de to foregående uger. Det gik også rimeligt med at lave baggrunde, men gruppearbejdet var helt klart vanskeligere for dem. Om fredagen, da vi optog, lavede lærerne stilleleg i lokalet ved siden af, hvilket var en rigtig fin ide. Jeg havde afsat fem timer til optagelsen og det var godt, for ind imellem kunne børnene godt drille hinanden. Filmen kom også ved Michaels hjælp i kassen og fik titlen: Lukas og Liva rejser i Tidsskakten. I denne arbejdsuge var det lærerne Jens, Roy og en del vikarer, som var med.
Overordnet kan siges, at Ålholm Skole har en iteressant skoleleder, som holder en god og kollegial tone på lærerværelset ved selv at være der om morgenen. Han viste også en løbende interesse for vores projekt og både han og de seks lærere, som jeg arbejdede sammen med i de tre uger, udtrykte glæde og værdsættelse for at have fået tildelt tre ugeforløb af Billedskolen samt min arbejdsindsats.
Annemette Karpen
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.