Ligesom når du skal lære at køre bil, skal du først lære at forholde dig til hvordan tingene fungerer inde i bilen, før end du kan overskue at orientere dig i trafikken. Sådan kan man også anskue undervisning i tegning/ tegnefærdigheder.

I dette forløb bliver eleverne kastet ud i et væld af forskellige tegneøvelser. Der bliver fart over feltet, men også tid til at tegne, som er nok så væsentligt!

Læringsperspektiver:

• at indføre eleverne i nogle basale tegnefærdigheder,der senere kan føre til god praksis omkring brug af skitser og det at hengive sig til en proces, der ikke nødvendigvis, har et givet resultat.
• At åbne døren og byde den inspiration der kommer undervejs velkommen og vise hvordan man faciliterer denne “åbne” arbejdsproces.

Med dette animationsprojekt dykker vi ned i New Yorker-miljøet, hvor det hele begyndte: ude i de trøstesløse slumkvarterer, hvor unge ikke havde de store chancer for at studere eller arbejde.

Her blev kriminaliteten en meget nærværende faktor i de unges liv. Alligevel opstod der mange slags street arts fra 1970 erne og fremefter. På husvægge og plankeværker udfoldede graffiti’en sig. Mens der på fortorvene sås elegant hip hopdans og pigerne hoppede i elastikker. Olietønder og andet skrammel blev brugt som instrumenter og der skabtes flot rytmisk musik.  Rappens hurtige puls blandet med en rå poesi beskrivende den politiske virkelighed, samfundets småborgerlighed og absurditeter, politivold og racisme, kærlighed og jalousi udviklede sig gennem tiden. Dens spontane kunstneriske udtryk bliver gennem årene perfektionerede og danner forskellige stilarter med udspring i ‘old school’. Rappen bydes indenfor på spillersteder og i koncertsale og når hermed et stort publikum. Der indspilles cd’er og videoer og rappen bliver big business. Nogle rappere bliver styrtende rige, mens andre dør i skududvekslinger og af stoffer. Det er dog rappens spontane udtryk vi skal arbejde med, der hvor den rammer helt ind i hjertekulen og skaber håb for fremtiden, håb om en fredelig samexistens og oplevelse af kærlighedens væsen.

Annemette laver et oplæg om rappens miljø og vi hører nogle rapnumre. Derefter skaber vi selv en historie og designer figurer og baggrunde, derpå optages filmen i flyttefilmteknik billede for billede. Til lydsiden laver vi et manuskript med dialog, lidt rap og musik. Filmen redigeres efterfølgende og lægges på YouTube og klassen får en dvd med filmen på. Musiklærere er selvfølgelig meget velkomne til at deltage med deres elever.

Passer det, at der har ligget en vikingegravplads under skolegården? Har H. C. Andersen virkelig boet, hvor 6. B. nu har klasselokale, og har skolens grimmeste bygning virkelig modtaget en hæderspris fra Danske Arkitekters Sammenslutning? … Det er i hvert fald, hvad man kan læse på informationstavlen i gården, inskriptionen på døren og præmierings-plaketten på muren.

Vi skal arbejde med (mis)informationstavler, mindeord og opdigtede oplysninger i form af skilte og tavler, plakater og plaketter, som vi kender dem fra gader og stræder, skove og parker, togstationer, zoologiske haver og andre steder i det offentlige rum.

Vi skal bruge vores fantasi og opdigte røverhistorier, skrøner og myter, der som udgangspunkt kunne have fundet sted i og omkring skolen – men som nok ikke har gjort det. Måske findes der på skolen allerede nogle myter (spøger den gamle pedel om natten? Bor der skolenisser i kælderen under biblioteket? …) – om ikke andet findes myterne, når klassen er færdige med projektet.

Vi skal arbejde stedsspecifikt på skolen, dvs. at de enkelte værker skal placeres på det sted, teksten omhandler.

Der skal desuden tages stilling til udformningen af informationstavlen/plaketten/skiltet ect., herunder skiltets type, størrelse, materiale, tekstens sproglige form og længde, typografi, farveholdning, evt. illustration m.m.

Der skal skrives en passende tekst, der kan mystificere og forundre modtageren (de øvrige elever, lærere, forældre og andre, der besøger skolen). Det skal ikke være alt for langt ude i hampen, for overdrevet eller plat;  en del af opgaven er således at forsøge at afveje sin tekst, så den fremstår tilpas mystisk og gådefuld, til at den er et skilt værdig, men ikke så overdrevet, at ingen vil tro på den.

Et tværfagligt projekt i matematik og billedkunst, der inviterer klassen til at skabe visuelle udtryk der kan fungere som udsmykning på skolen og som tager  udgangspunkt i et, for klassen,  aktuelt og relevant tema i matematik.

Matematik og kunst opfattes ofte som hinandens modsætninger. Men i virkeligheden har de mange mødepunkter og ligheder (f.ex. den abstrakte dimension). På trods af forskellene i deres interne logik og disciplin åbner de begge for en ubegrænset kreativitet.
Forbindelsen og dialogen mellem de to discipliner har altid været tydelig og har f.eks. været en vigtig forudsætning for arkitekturen, i brugen af proportionskanoner / skemaer, i anvendelsen af det gyldne snit, i centralperspektivet, eller i konstruktionen af  mønstre og ornamenter.

Matematik har været brugt i kunstneres bestræbelser på at nå et æstetisk ideal.Flere af de matematiske / geometriske begreber og fænomener gør sig bedst og tydeligst gældende i visuelle former – f.eks. fraktaler og spejlinger. I  kunsten og arkitekturen findes der mange eksempler på, hvordan visuelle strukturer bestemmes og dannes af nogle på forhånd valgte matematiske principper.

I dette projekt, inspireret af relevante eksempler, skaber vi billeder og skulpturer indenfor en klart defineret matematisk ramme. Vi undersøger og eksperimenterer visuelt med de valgte matematiske fænomener og principper for ad denne vej, i en proces, at lære dem bedre at kende og for at nå til det færdige billedresultat.

Projektet har to sidestillede læringsmål:

1. At give børnene en anden – praktisk, sanselig, æstetisk og eksperimenterende – tilgang til de erfaringsmæssigt svære matematiske begreber og problematikker, for at gøre disse mere forståelige, interessante og levende.
2. At arbejde med visuelle former og udtryk, der placeres i en matematisk kontekst, og på den måde åbne op for en anden – ikke fortællende – tilgang til billeder og til nogle retninger i billedkunst (f.eks. konkret kunst eller geometrisk abstraktion).

I dette projekt lægges der op til, at skolen selv kommer med konkrete temaønsker, der så bliver konkretiseret i en dialog / samarbejde forud for projektstart. Som eksempler kan nævnes: konstruktion af geometriske former, beregning af flader, rumfang og volumen, alle regningsoperationer og brøkdele, den gyldne snit eller sandsynlighedsregning.
Tværfagligheden kan også udvides med andre skolefag (f.eks. biologi eller geografi)
Projektet kan, alt efter ønske og behov, tilrettelægges til en eller flere klasser, grupper sammensat på tværs af klassetrin osv.

Det aktuelle projekt som er beskrevet nedenfor, er blevet gennemført som en-uges projekt på følgende skoler med følgende emne i ugerne 3, 4 og 5 – 2019.

Uge 3: Nyboder Skole (5 kl.) med overskriften „240 cm²“
Uge 4: Engskolen (E klasse) med overskriften „240 cm²“
Uge 5: Peder Lykke Skolen (tre 4. klasser) med temaerne „Fraktaler“ og „Det Gyldne Snit“

Det som adskiller denne udgave af projektet fra andre tidligere udgaver på Billedskolen er tidsrammen for klasserne fra Nyboder Skole og Engskolen. Fem dages forløb giver en særlig mulighed for fordybning, arbejdsro og tid til en afsluttende refleksion over forløbet. Disse forhold har især været vigtige i Engskolens tilfælde (specialelever med et lavere fagligt niveau). 5 dages arbejde viste sig i praksis at være en forudsætning for at kunne forstå / sætte sig ind i den matematiske del af arbejdet. Især bemærkelsesværdigt var at mange af disse elevers viste stor koncentration og engagement i projektet.

Projektet på Peder Lykke Skolen har haft karakter af tre sideløbende workshops og denne model har selvfølgelig i sig selv sat begrænsninger, idet mulighederne for fordybning i opgaven, tæt kontakt til eleverne og et mere procesorienteret arbejde er begrænsede.

Alt i alt udgjorde de tre forløb en interessant erfaring med tre meget forskellige skoler, og jeg er overbevist om, at forløbene har tilføjet en ny undervisnings- arbejdsdimension for alle deltagerne, både elever og lærere.

Vi skal tegne på mange forskellige måder, mest med blyant men også med andre redskaber. Vi skal arbejde med både små og store armbevægelser og se på hvor og hvad vi kan bruge tegning til i skolearbejdet.

Dagen tilrettelægges efter klassetrin, – på de mindre klassetrin arbejder vi også ude og laver tegnelege, hvor vi bruger hele kroppen.
Projektet tager udgangspunkt i tegneopgaver fra det tegnehæfte Billedskolen har udsendt i forbindelse med tegnekampagnen Alle kan tegne og som kan downloades gratis fra Billedskolens hjemmeside.

I dette projekt skal eleverne designe deres egne farverige mønstre med inspiration fra forskellige kunstnere og med afsæt i et fælles tema for dagen.

Læringsperspektiver:

1. Eleverne lærer to forskellige teknikker til hvordan man laver en mønsterrapport – Altså hvordan vi får en tegning til at fortsætte ud i det uendelige, som på et tapet?

2. Eleverne lærer at arbejde med mønstre og gentagelse i collageform og tegning.

3. De får indsigt i mønsterkunstneres mønstre, idet vi går helt konkret til værks og kigger på gentagelse, størrelse, farver, figur, abstraktion mm.

Med afsæt i Cobrakunsten og særligt den danske kunstner Asger Jorn (1914-1935), skal vi male abstrakte billeder og indfange de væsner vi får øje på i billedet.

Asger Jorn var bla. inspireret af den spanske kunstner Pablo Picasso (1881-1973) og på nogle måder kan man sige, at Asger Jorns billedverden blev en fortsættelse af Picassos. Vi lader os derfor inspirere af både Jorn og Picasso, når vi kaster os over maleriet, hvor vi skal arbejde med flydende tusch på store ark brun Kardus. Farvekridt lægges på til sidst.
Der arbejdes med skitser som oplæg til arbejdet med det endelige maleri.
Dagen vil blive tilrettelagt efter klassetrin.

Læringsperspektiver:

• Eleverne får et indblik i hvordan kunstnere bliver inspireret af hinanden og de stifter bekendtskab med COBRA-kunsten og dens indflydelse på den danske abstrakte kunst.
• Eleverne får kendskab til arbejdet med tusch og oliekridt – egenskaber og muligheder.
• Eleverne får forståelse for at arbejde kunstnerisk og intuitivt, med det abstrakte som udtryk.
• Eleverne lærer at formidle fantasi, tanker og følelser visuelt.

Med udgangspunkt i den amerikanske kunstner Alexander Calders (1898-1976) værker, skal vi arbejde med konstruktion af små mobiler.

Vi skal arbejde med nonfigurative former, rummet imellem dem og de fortællinger der opstår, når man sætter elementer sammen. Projektet udfordrer den erfaring eleverne har om balance og giver mulighed for at afprøve nye løsninger.

Læringsperspektiver:

• Eleverne møder en legende og eksperimenterende kunstner de kan spejle sig i.
• Eleverne lærer at arbejde med nonfigurative former og deres udtryk
• Eleverne lærer om  farvesætninger og deres virkning.

Leg og eksperimenter med kroppen som skulptur og med udgangspunkt i den østrigske kunstner Erwin Wurms måde at arbejde på som inspiration.

Eleverne skal afprøve hvordan nye form-universer kan opstå ud af et allerede eksisterende materiale, herunder elevernes egen krop.

Eleverne skal sammensætte, sætte op mod, vende, trække, trykke, forlænge, forvrænge, fordoble, omforme, videretænke og bygge – nye spændende former og fortællinger.

Et billedprojekt der sprænger rammerne og de vante forestillinger om genstande, rum og krop.

Læringsperspektiver:

• Eleverne får kendskab til Erwin Wurm og hans Kunst / samtidskunst.
• Eleverne lærer, at man kan udtrykke sig på mange forskellige måder inden for at billedkunst, – kunst kan være alt muligt! Den kan være spontan, flygtig, sjov, legende, mærkelig, den kan stå stille, den kan bevæge sig og den kan opstå alle steder.
• Eleverne lærer om skulptur og om at skabe 3 dimensionale former.
• Eleverne lærer at alt kan bruges som materiale i dette eksempel på en kunstnerisk praksis.
• Eleverne lærer at lege og improvisere med ting og genstande de kender fra deres hverdag og se dem på en ny måde.
• Eleverne lærer at dokumentere et værk med foto og at beskrive det visuelt.

Hvorfor har vi en grundlov? Hvad består den af? Hvad betyder den for befolkningen?
I denne animationsworkshop skal vi se nærmere på grundloven i sin oprindelige form og i sin nuværende form med tilføjede ændringer.

Vi vil på baggrund af vores indkig i grundloven og i Fred. VII og grevinde Danners personligheder og de vigtigste personer, som de er omgivet af skabe vores egen historie. Hertil designer vi figurer og baggrunde i flyttefilmteknik og filmer billede for billede. Til slut indtaler vi dialog og laver lydeffekter. Efterfølgende redigeres der med musik og rulletekster og filmene lægges ud på YouTube.

Lidt om Grundloven:

Indtil 1849 havde Danmark fungeret som et enevælde gennem tre århundreder. I et enevælde er kongen den øverste myndighed og regerer med sine selvvalgte embedsmænd. Affødt af de demokratiske tanker og idéer, der blev formuleret under og efter den franske revolution, blev den uddannede del af befolkningen også ivrige efter en mere demokratisk styreform.

Censuren:
Frederik den VII dengang kendt som landsfaderen, der sørgede for ro og orden i landet og fik nøglerne til Københavns porte bragt til sit sovekammer for natten. For at bibeholde denne ro og orden havde man censuren, som havde til formål at gennemlæse aviser, blade, faglitteratur, romaner, digte, sange og skuespil. Fandt man noget stødende blev teksten forhindret i at blive trykt eller opført på teatret.

Kongens valg:
Imidlertid fulgte han bekymret og ængsteligt den politiske tendens i Europa. Og efter rådgivning af nogle af rigets dygtigste mænd og sin kone Louise Danner, besluttede han sig for at følge tidens ånd: der skulle skabes et demokrati med en grundlov og en folkevalgt regering.

Kongens ægteskab:
Fred. VII var ikke let at omgås og havde to forliste ægteskaber bag sig. Til sidst valgte han at gifte sig med sin hjerteveninde Louise Rasmussen, som han havde mødt på Det kgl. Teater. Han kunne ikke ægte hende til højre hånd, da hun var borgerlig, derfor ægtede han hende til venstre hånd, et morganistisk ægteskab. Derpå gav han hende titlen Grevinde Danner.

Hendes væsen og betydning:
Men hvem var hun egentlig og hvilken betydning havde hun på kongens beslutninger? Efter en kort balletkarriere, som sluttede i 29 årsalderen, blev hun ejer af en modeforretning i Kbh. Kongen havde bibeholdt en brevveksling med hende gennem sine ægteskaber. Louise havde ved egen hjælp og indsats lært at læse og skrive fire sprog, historie og læst om politiske styreformer. Hun kunne dermed omgås betydningsfulde mænd og blev med tiden en uvurderlig støtte for Fred. VII.

Se Video klik på LINK

I dette projekt, skal vi lave Mini pop-ups!
Vi skal lave et rummeligt billede og sammensætte et lille univers, med en blanding af allerede udvalgte motiver og motiver eleverne selv. En billedsafari, hvor vi skal klippe og klistre og gøre os umage med de små detaljer.

Læringsperspektiver:

• Eleverne lærer at lade sig inspirere ud fra nogle givne begrænsninger, og de undersøger forskellige ideer, som et bestemt motiv kan generere.
• Eleverne lærer om billedkomposition og de samler forskellige motiver i et “helt” sammenhængende univers, hvor stemning, farve, stil og tema er vigtige elementer.
• Eleverne lærer at fordybe sig og gøre sig umage med at klippe tingene ud og montere, så motiver står “skarpt”.