Tegn med KatrineTegneforløb for 4.-6. klassetrin med øvelser fra Katrines Kanal |
I dette projekt tager vi udgangspunkt i Katrines Kanal, som er en række små korte læringsvideoer, der alle omhandler det at tegne. Tegning er en måde at tænke på og vi skal bruge tegning som et materiale og redskab til at lege os igennem dagen.
Eleverne skal varme deres tegnehånd op, som var det gymnastik. Og de skal varme deres øjne op, og øve sig i at se ting på en på en anden måde end de plejer. Der skal tegnes på hovedet, spejlvendt, bagvendt og ud fra hukommelsen!
Vi skal både tegne ting vi kender og det vi ikke kender. Vi skal udfordre det trygge og det ukendte og lege os igennem dagen, alt sammen med tegning som det faste holdepunkt og ‘hjemsted’.
Skoleklasser 4.-6. klassetrin
2021: uge 47: to, 25/11, el. fr, 26/11, el. uge 48: ti, 30/11, el. to. 2/12, el. fr. 3/12., el. 2022 uge 4: to. 27/1, el. fr. 28/1, el. uge 5: ti. 1/2, el. to. 3/2, el. fr. 4/2, Alle dage kl. 8-13.
På egen skole
Når du som lærer melder din klasse til projektet, skal du have booket et velegnet lokale til workshoppen og selv være tilstede i hele workshopforløbet.
Underviseren fra Billedskolen har som udgangspunkt alle materialer med og kontakter dig inden projektstart mht. eksempelvis hvor på skole I mødes og hvad tid.
Er der ændringer i aftaler eller aflysning, kontakt da underviseren og Billedskolen i så god tid før projektet som muligt.
Læs mere om Åben Skole Projekter
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.