Projekt for børnehaveklasserEt endagsforløb |
Kunne I tænke jer at få besøg af en billedkunster og underviser fra Billedskolen, så er et af de to nedenstående forløb måske noget for jer? Et forløb er fra kl. 9-13, hvor vi leger og undersøger og laver billeder, som vi sidst på dagen sammen ser på og taler om.
De to forløb tilpasses den deltagende klasse, og vi inddrager gerne et igangværende, eller kommende tema eller klasseforløb.
Alt sammen i kombination med de billekunstfaglige materiale- og teknikundersøgelser der ligger i hvert enkelt forløb.
I de to forløb ligger vægten på elevernes fællesskab omkring det billedskabende arbejde, men måske passer forløbet bedst til en mindre gruppe af de børn, som virkeligt gerne vil arbejde med billeder, imens de andre laver noget andet spændende? Vi finder ud af det og laver en god aftale sammen på forhånd.
For børnehaveklassebørn
2021, mandag, tirsdag eller onsdag i uge 43 eller 44, fra kl.9-13.00
På egen skole
Når du som lærer melder din klasse til projektet, skal du have booket et velegnet lokale til workshoppen og selv være tilstede i hele workshopforløbet.
Underviseren fra Billedskolen har som udgangspunkt alle materialer med og kontakter dig inden projektstart mht. eksempelvis hvor på skole I mødes og hvad tid.
Er der ændringer i aftaler eller aflysning, kontakt da underviseren og Billedskolen i så god tid før projektet som muligt.
Læs mere om Åben Skole Projekter
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.