Mønstre inspireret af værker fra Davids SamlingEt udsmykningsprojekt for 3. - 5. klassetrin |
I dette projekt skal eleverne lave en vægudsmykning til deres skole, Nørrebro Park Skole, med inspiration i den islamiske verdens fantastiske mønstre! Måske har klassen været på besøg på Davids Samling og se udstillingen om Islamisk Kunst inden projektstart.
Læringsperspektiver:
– Eleverne lærer at arbejde med geometri og symmetri i billeder.
– De lærer at tegne med en passer.
– De bliver introduceret til islamiske mønstre.
– De får kendskab til forskellige materialer og teknikker.
Forløbsplan:
– Intro til underviserne + til islamiske mønstre og kunsthåndværk.
– Teknisk kursus i at tegne med en passer.
Opg.1:
Eleverne leger og eksperimenterer frit med store og små passere, trekanter, cirkler, linealer på store papirformater i grupper af fire elever. Her er der ingen regler, men børnene lærer værktøjerne bedre at kende ved at forbinde punkter og linjer. De farvelægger med fortyndet gouache.
Opg 2:
Eleverne lærer gennem denne opgave, til forskel fra den forrige opgave, at den islamiske kunst, har visse regler som symmetri og geometri at tage udgangspunkt i.
– Med lineal, blyant, passer og instruktioner tegner eleverne stjernen som standardform på A3 akvarel papir.
– Dernæst tegner de freestyle former, dog med det ene benspænd, at formen skal være symmetrisk over den lodrette akse.
– De tegner nu udvalgte streger op med sort tusch og lineal og visker resterende streger ud.
– Nu maler de mønsterformen med gouache. Malingen fordeles i felterne, stadig med symmetrien for øje.
– Tørretid.
– Elastikopgaven er at farvelægge den første opgave, hvis den har nogle huller.
Læreren tager eventuelt billeder af alle sekskanter undervejs, printer dem ud og lader eleverne lege med at lave forskellige formationer på gulvet af, hvordan de kunne tænke sig dem sat sammen til et fælle værk.
Underviserne fra Billedskolen tager alle sekskanterne med hjem og monterer dem på finerplader, lægger et tyndt lag lak henover, så de tåler slitage. Dernæst bringes de ud til skolen igen, hvor en pedel hænger dem op.
Materialer:
store og små linealer
store og små trekanter
runde genstande
små og store passere
blyanter
stort papir mixed media 70×100
sakse
gouache maling + malebøtter til at fortynde i
pensler
afdækningsplast
kopierede cirkler på A3 akvarelpapir
malertape
sorte tusser (0,75)
Skoleklasser 3.- 5. klassetrin
Uge 9 - 2022. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Alle dage kl. 9-13.
På egen skole
Når du som lærer melder din klasse til projektet, skal du have booket et velegnet lokale til workshoppen og selv være tilstede i hele workshopforløbet.
Underviseren fra Billedskolen har som udgangspunkt alle materialer med og kontakter dig inden projektstart mht. eksempelvis hvor på skole I mødes og hvad tid.
Er der ændringer i aftaler eller aflysning, kontakt da underviseren og Billedskolen i så god tid før projektet som muligt.
Læs mere om Åben Skole Projekter
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.