En dag hvor vi  kommer omkring forskellige tegneteknikker. Vi veksler mellem iagttagelsestegning, figuropbygning og tegning fra fantasien. Forskellige tilgange/måder at arbejde på introduceres og dagen giver eleverne mod og værktøjer til selv at fortsætte og tænke tegning ind i hverdagen/skolearbejdet.

Alle kan tegne tilbydes alle klassetrin og indhold tilpasses klassetrinet. På de yngste klassetrin arbejder vi også ude og laver tegnelege, hvor vi bruger hele kroppen.

Læringsmål:

• At få det vi ser ned på papiret.
• At give tegninger dybde med lys og skygge.
• At beskrive overflader med linjer og skraveringer.
• At blive opmærksom på forholdet mellem flade og streg.
• At fortælle med brug af tegninger.

Et tværfagligt projekt i matematik og billedkunst, der inviterer klassen til at skabe visuelle udtryk der kan fungere som udsmykning på skolen og som tager udgangspunkt i et, for klassen,  aktuelt og relevant tema i matematik.

Leg og eksperimenter med kroppen som skulptur og med udgangspunkt i den østrigske kunstner Erwin Wurms måde at arbejde på som inspiration. Eleverne skal afprøve hvordan nye form-universer kan opstå ud af et allerede eksisterende materiale, herunder elevernes egen krop.

Eleverne skal sammensætte, sætte op mod, vende, trække, trykke, forlænge, forvrænge, fordoble, omforme, videretænke og bygge – nye spændende former og fortællinger.

Et billedprojekt der sprænger rammerne og de vante forestillinger om genstande, rum og krop.

Læringsperspektiver:

• Eleverne får kendskab til Erwin Wurm og hans Kunst / samtidskunst.
• Eleverne lærer, at man kan udtrykke sig på mange forskellige måder inden for at billedkunst, – kunst kan være alt muligt! Den kan være spontan, flygtig, sjov, legende, mærkelig, den kan stå stille, den kan bevæge sig og den kan opstå alle steder.
• Eleverne lærer om skulptur og om at skabe 3 dimensionale former.
• Eleverne lærer at alt kan bruges som materiale i dette eksempel på en kunstnerisk praksis.
• Eleverne lærer at lege og improvisere med ting og genstande de kender fra deres hverdag og se dem på en ny måde.
• Eleverne lærer at dokumentere et værk med foto og at beskrive det visuelt.

Et godt klima for fremtidens jordboere. Siden 1980erne har eksperterne advaret os om, at vores jord har alvorlige problemer! Vi står med en seriøs udfordring. Hvad gør vi?

Isen ved Nord- og Sydpolen og bjergenes is og snedække smelter; solen varmer ubarmhjertig om sommeren; selvantændte skovbrande bliver hyppigere; regnen falder kraftigere og fører ofte til oversvømmelser; havenes vandstand stiger; stormene danner orkaner, skypumper og stormflod som aldrig før. Eksperterne gør igen og igen politikerne opmærksomme på disse klimatiske ændringer. De lytter, men alligevel trænger budskabet ikke helt igennem. Hvorfor tager de ikke alt dette alvorligt? Der er jo forretningsinteresser at tage hensyn til! Heldigvis er der mange organisationer, nogle grønne virksomheder samt græsrodsbevægelser, der arbejder seriøst med klimaændringerne.
I denne animationsworkshop skal vi arbejde med vores egne historier, som vi selv skaber ud fra reelle fakta. Vi arbejder i flyttefilmteknik, hvor vi designer og konstruerer flade papfigurer, der flyttes hen over vores baggrunde og optages billede for billede. Til sidst indtales dialog og der laves lydeffekter. Efterfølgende redigeres filmene og der lægges musik og rulletekster på. De færdige film uploades på YouTube.

https://youtu.be/iYGKlEdwdgQ

Tegneserier kan bruges til at fortælle alle slags historier, for eksempel historier om elevernes eget liv og deres tanker, og historier, som er fri og vild fantasi.

Eleverne bliver introduceret for tegneseriens metoder og virkemidler, og derefter skal hver elev tegne en kort tegneserie. Vi sætter nogle rammer for opgaven, som hjælper fantasien igang.

Alle kan fortælle en spændende, sjov, personlig eller overraskende historie i tegneserieform ligegyldigt hvor trænet eller utrænet en tegner man er, og vi hjælper den enkelte elev med at finde ud af, hvordan præcis hun eller han vil fortælle sin historie.

Læringsperspektiver:

• Eleverne introduceres for tegneseriemediets mange muligheder
• Eleverne lærer at fortælle en historie og vise et tidsforløb med billeder
• Elverne trænes i at bruge fantasien og finde på en historie indenfor rammerne af en fast opgave
• Vi hjælper eleverne med at opbygge deres tegneserie, så den bliver fortalt på en spændende og let forståelig måde

Med afsæt i Cobrakunsten og særligt den danske kunstner Asger Jorn (1914-1935), skal vi male abstrakte billeder og indfange de væsner vi får øje på i billedet.

Asger Jorn var bla. inspireret af den spanske kunstner Pablo Picasso (1881-1973) og på nogle måder kan man sige, at Asger Jorns billedverden blev en fortsættelse af Picassos. Vi lader os derfor inspirere af både Jorn og Picasso, når vi kaster os over maleriet, hvor vi skal arbejde med flydende tusch på store ark brun Kardus. Farvekridt lægges på til sidst.
Der arbejdes med skitser som oplæg til arbejdet med det endelige maleri.
Dagen vil blive tilrettelagt efter klassetrin.

Læringsperspektiver:

• Eleverne får et indblik i hvordan kunstnere bliver inspireret af hinanden og de stifter bekendtskab med COBRA-kunsten og dens indflydelse på den danske abstrakte kunst.
• Eleverne får kendskab til arbejdet med tusch og oliekridt – egenskaber og muligheder.
• Eleverne får forståelse for at arbejde kunstnerisk og intuitivt, med det abstrakte som udtryk.
• Eleverne lærer at formidle fantasi, tanker og følelser visuelt.

I dette projekt, skal vi lave Mini pop-ups!
Vi skal lave et rummeligt billede og sammensætte et lille univers, med en blanding af allerede udvalgte motiver og motiver eleverne selv. En billedsafari, hvor vi skal klippe og klistre og gøre os umage med de små detaljer.

Læringsperspektiver:

• Eleverne lærer at lade sig inspirere ud fra nogle givne begrænsninger, og de undersøger forskellige ideer, som et bestemt motiv kan generere.
• Eleverne lærer om billedkomposition og de samler forskellige motiver i et “helt” sammenhængende univers, hvor stemning, farve, stil og tema er vigtige elementer.
• Eleverne lærer at fordybe sig og gøre sig umage med at klippe tingene ud og montere, så motiver står “skarpt”.

Med udgangspunkt i den amerikanske kunstner Alexander Calders (1898-1976) værker, skal vi arbejde med konstruktion af små mobiler.

Vi skal arbejde med nonfigurative former, rummet imellem dem og de fortællinger der opstår, når man sætter elementer sammen. Projektet udfordrer den erfaring eleverne har om balance og giver mulighed for at afprøve nye løsninger.

Læringsperspektiver:

• Eleverne møder i Calder en legende og eksperimenterende kunstner, som de vil kunne spejle sig i
• De prøver at arbejde med nonfigurative former
• De lærer om balance og hvordan man opnår den
• De lærer at arbejde med ståltråd og tænger

I dette projekt skal eleverne designe deres egne farverige mønstre med inspiration fra forskellige kunstnere og med afsæt i et fælles tema for dagen.

Læringsperspektiver:

• Eleverne lærer forskellige teknikker til, hvordan man laver en et mønster – Altså hvordan vi får en tegning til at fortsætte ud i det uendelige, som på et tapet.
• Eleverne får indsigt i mønsterkunstneres mønstre, idet vi går helt konkret til værks og kigger på gentagelse, størrelse, farver, figur, abstraktion mm.
• Eleverne får øvet det at tage afsæt i en tegning som udgangspunktet for en mønsteropgave.

Vi skal med afsæt fra diverse kunstnere arbejde kombineret med frottage-tryk, tegning og aftryk.
Vi skal arbejde på papir, med blyant og kridt. Vi bruger overfladerne i omgivelserne (og går på jagt efter de flotteste!) skabeloner og stencils, samt stempler til at lave billederne med. Opgaven tilpasses den deltagende klasse.

Læringsperspektiver:

• Eleverne får kendskab til forskellige kunstneres arbejde med frottage-tryk, aftryk og tegning.
• Gennem arbejdet med frottage-teknikken øges deres bevidsthed omkring æstetisk og taktil virkning af overfladestrukturer i omgivelserne.
• Eleverne får kendskab til en direkte og legende arbejdsform, hvor tilfældet spiller ind, og ‘fejl’ kan give gaver.

Ved dagens afslutning vil alle elever kende mindst én ny kunstner, kunne fremvise to større gennemarbejdede papirværker, samt have masser af inspiration til flere.

I dette animationsprojekt skal vi arbejde med udgangspunkt i den verdensberømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsens virke. Vi skal fabulere over det at være billedhugger og at skabe fortællinger som skulpturer.

Skal man som kunstner arbejde figurativt eller nonfigurativt? Med symbolik eller ironisk distance? Hvor får man sine ideer fra? Og hvor fik Thorvaldsen sine ideer fra? Hans fænomenale livsværk og opstigen fra fattige kår til verdensberømt kunstner og æresborger i København, er helt enestående. Vi vil starte med at lade os inspirere af ham ved sammen med Annemette at besøge Thorvaldsens Museum. Der vil hun fortælle om Thorvaldsen og vi vil fordybe os i hans værker. Herefter besøger Annemette klassen og sammen vil vi skabe vores helt egen historie om en billedhugger i nutiden.
Det næste trin er at tegne storyboard, designe figurer og baggrunde i flyttefilmsteknik, hvorefter vi optager filmen billede for billede og laver lydoptagelse. Efterfølgende redigeres der og filmene lægges på YouTube.