Billedskolen på NationalmuseetBilledskolen maler fastelavnstønder til festlig fastelavn på Nationalmuseet! |
Billederne nedenfor er fra 2017, hvor det var eleverne fra hold 23, der sammen med underviser Lise Urwald, dekorerede fastelavnstønder til Nationalmuseets fastelavnsevent.
Læs mere om Samarbejdsprojekter, events og kampagner
Igen i år er det elever fra Billedskolen i Tvillingehallen, Københavns Kommunes billedskole for børn og unge, der har stået for at dekorere fastelavnstønderne til Nationalmuseet.
Eleverne fra hold 10 og fra hold 55, har sammen med underviser Ditte Egholm arbejdet med inspiration i Pinataens udtryk, hvor eleverne arbejde med papirstrimler i forskellige farver og hver især komponere et lille “strimmel-billede”, som derefter fastmonteres på fastelavnstønden.
Læs mere om fastelavn på Nationalmuseet her: https://natmus.dk/aktivitet/fastelavnsfest-paa-nationalmuseet/
Hvor stammer piñataen fra?
De fleste hælder til at kineserne var de første der brugte noget som minder om en piñata; den var en del af deres nytårsfestligheder, der også markerede forårets begyndelse. De lavede figurer der lignede køer, okser og vandbøfler, dækkede dem med farvet papir og fyldte dem med fem forskellige slags frø. Derefter slog man hul på figurerne med farvede kæppe. Det dekorative papir de var dækket med, blev brændt, og asken blev samlet op og gemt for at bringe held i det kommende år.
Man mener at den venetianske opdagelsesrejsende Marco Polo i det 13. århundrede havde piñataskikken med hjem til Italien fra Kina. Her fik den det italienske navn pignatta, som betyder skrøbelig krukke. I stedet for frø fyldte man den med nipsgenstande, smykker og slik.
Traditionen bredte sig så til Spanien, hvor det blev kutyme at slå en piñata i stykker den første søndag i fasten.* Og i begyndelsen af det 16. århundrede bragte spanske missionærer tilsyneladende piñataen med til Mexico.
Men de spanske missionærer blev sikkert overraskede (ligesom vi blev) da de opdagede at de indfødte i Mexico allerede havde en lignende skik. Aztekerne fejrede sol- og krigsguden Huitzilopochtlis fødselsdag ved at placere en lerkrukke på en pæl i hans tempel ved årets slutning. Krukken var udsmykket med farverige fjer og fyldt med små værdigenstande. Den blev så slået itu med en kæp, og værdigenstandene der faldt ud, var en offergave til gudebilledet. Og mayaerne havde en leg hvor nogle med bind for øjnene skulle slå til en krukke der hang i en snor.
Missionærerne anvendte snedigt nok piñataen i deres forsøg på at kristne indianerne. Den blev blandt andet brugt til at symbolisere den kristnes kamp for at sejre over Djævelen og synden. Oprindelig var en piñata en lerkrukke formet som en syvtakket stjerne viklet ind i farvet papir. Man sagde at takkerne repræsenterede de syv dødssynder: hovmod, gerrighed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. At man slog ud efter piñataen mens man havde bind for øjnene, skulle illustrere at „blind“ tro og stærk vilje kunne knuse ondskab og fristelser. Piñataens indhold var belønningen.
Piñataen i dag:
Senere blev piñataen en del af festlighederne ved posadas* i juletiden, og det er den stadig. (En piñata med form som en stjerne bliver brugt til at symbolisere den stjerne der ledede astrologerne til Betlehem.) Ved fødselsdagsfester er det utænkeligt ikke at slå en piñata i stykker. Ja, piñataer er blevet noget typisk mexicansk, og Mexico eksporterer dem ligefrem til andre lande.
Mange i Mexico forbinder ikke længere piñataen med noget religiøst, men betragter den blot som en harmløs fornøjelse. Faktisk bliver piñataer brugt ved mange festlige lejligheder i Mexico, og ikke kun ved fødselsdagsfester og posadas. En piñata fås desuden i mange forskellige former og ikke kun i den traditionelle stjerneformede facon. Somme tider er de udformet så de ligner dyr, blomster eller klovne.
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.