Mønstre og designEt designforløb for 2. - 5. klassetrin |
Eleverne skal lære hvordan man laver mønstre, og så skal de få øjnene op for de mange enkle teknikker der findes i forhold til at lave sit helt eget unikke mønsterdesign.
Underviser: Ditte Egholm
2. - 5. klassetrin.
Uge: 43 - torsdag den 27/10, eller uge 44 - torsdag den 3/11, eller uge 45 - torsdag den 10/11. 2016. Alle dage kl. 8 - 14.
På egen skole.
Vigtigt!
Når du som lærer melder din klasse til projektet, skal du have booket et velegnet lokale til workshoppen og selv være tilstede i hele workshopforløbet.
Underviseren fra Billedskolen har som udgangspunkt
alle materialer med og kontakter dig inden projektstart mht. eksempelvis hvor på skole I mødes og hvad tid.
Er der ændringer i aftaler eller aflysning, kontakt da underviseren/ Billedskolen i så god tid før projektet som muligt.
Vi kommer til at bruge kopimaskine som trofast redskab til vores mønstereksplosion, så der skal også være fri adgang til en kopimaskine.
Læs mere om Åben Skole Projekter 2016
Forløbsplan:
Vi starter med i fællesskab at definere hvad et mønster er, og hvordan vi omgiver os med mønstrene til hverdag. I virkeligheden er der mønstre allevegne! Hvad er et godt mønsterdesign? Og hvilke kunstnere har lavet flotte mønstre?
1. Eleverne tegner mønstre som vi omgiver os med, med det formål at skærpe blikket på mønstre.
2. Eleverne skal lære en enkel teknik til hvordan man laver mønsterrapporter – altså hvordan vi får en tegning til at fortsætte ud i uendelighed som på et tapet?
3. Eleverne skal arbejde med mønstre i collageform, og herigennem undersøge hvordan man kan bruge hverdagsgenstande til at skabe mønstre med!
4. De skal bruge helt almindelige ting fra nære omgivelser – Måske skal de stikke hovedet ned i skoletasken og finde ting der kan bruges – eller måske skal de ud og hente blade og grankogler ned fra træerne. Eleverne skal nu organisere tingene i farveorden og størrelsesorden og lave gentagelser i det nonfigurative.
5. Eleverne skal nu prøve at lave mønsterelementer der kan flytte sig rundt på fladen – en undersøgelse af hvordan et mønster fungerer bedst afhængigt af, hvordan man vælger at placere farver og mønsterelementer i forhold til hinanden.
Forløbet i Mønster og Design gik rigtig godt – Eleverne endte med at have haft en skøn dag med billedkunst, fordybelse og inspiration og et produkt de var stolte af!
Billedskolen i Tvillingehallen er Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge og hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Billedskolen tilbyder en lang række aktiviteter for børn & unge i Københavns Kommune.
Billedskolen er også et inspirationssted og videncenter for lærere og andre, der er interesserede i en levende udvikling af børnekulturen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du arbejder på Billedskolen kan du redigere hjemmesiden.